Gå til hoved-indhold
Tur
Alfred Dixen er 22 år og vennen Marinus Tambo på 21 år holder modet oppe i det danske efterår. De surfer alene rundt uden følgebåd. De har allerede været på grund fortæller de, men med lav fart. De holder sig ved kysten, så vidt muligt.
Tur
De har testet deres langtursegenskaber på deres foilende bræt, da de i sensommeren foilede rundt om Samsø fra Aarhus på 8,5 timer. Her går de i land søndag aften ved Stenbjerg.
Tur

DK rundt: iQ-foil-surferne Alfred og Marinus startede ved Blåvand - første stræk var mod Hvide Sande

Endestationen på førstedagen blev Hvide Sande før solnedgang. - Vi har desværre haft let vind, og grej, der ikke spillede. Efter de første 4 timer (50 km), blev vi nødt til at stoppe i Henne strand, for at ændre på trimmet. Derefter nåede vi Hvide Sande efter 50 km, på to timer, fortæller surferne.

Af Troels Lykke |

Alfred Dixen er 22 år og vennen Marinus Tambo er et år yngre. De to elitesurfere udforder lige nu sig selv ved at foile Danmark rundt offshore på det korte, men brede olympiske iQ-foil-bræt.

Start 5. oktober blev flyttet fra Esbjerg til Blåvand, da der var modstrøm og ingen vind i Esbjerg.  De regner med at turen vil tage 2-3 uger før de udmattede er i mål i Aarhus, gætter de to surfere på, da minbaad.dk taler med dem før turen.

De vil kun foile om dagen og om natten vil de slå telt op og forsøge at holde varmen. Hver vil de have 12 kilos bagage med på deres vilde iQ-foil-bræt, der selv med en tung oppakning vil kunne foile over 27 knob.

Søndag nåede de to Aarhus-surfere til Stenbjerg. Se kort.

De to skriver på Alfred Dixens facebook-side, søndag aften:

- Efter en hård kamp for at komme på vandet igennem hvidesande branding er vi nu kommet til Stenbjerg.Vi lagde hårdt ud med at sejle 100 km på de første 3 timer i en lækker medvind på 7-8 m/s. Men selv om målsætningen var klitmøller måtte vi gå i land i Stenbjerg da vinden døde. Så i alt 7 timer på boardet og 150 km sejlet.

Hør hvad surferne fortæller fra teltet søndag aften.

Om Alfred og Marinus

Begge har en stor passion for vandsport og har windsurfet hele livet. De arbejder til dagligt for at få flere unge ud på vandet gennem Aarhus Windsurf Klub og Aarhus Kommune. Begge deltaget i flere VM og EM i windsurfing, og er blandt de fem bedste windsurfere i Norden.

- Vi søger nu en ny udfordring, hvor vi vil sejle Danmark rundt på trods af ekstreme forhold, med op til 4 meter bølger på vestkysten og ekstremt lange distancer hver dag.

Følg sejlerne her: www.facebook.com/alfred.dixen og her

Instagram: instagram.com/alfred_dixen/ og instagram.com/marinustambo/

Indsamlingsside: https://sponsor.me/Danmarkrundtwindsurf

Motor
content-loader
content-loader
content-loader