Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Mille, X-99, Kim Rasmussen, Gilleleje Sejlklub vandt i Gruppe 2. Foto: DH-DM
Kapsejlads
Gruppe 3 blev vundet af Sveske 2, BB 10-meter, Anders Høj Christensen fra Hvidovre Sejlklub Suset.
Kapsejlads
Quinta Light besætningen fra HH 42er.

Quinta Light, Mille og Sveske 2 blev gruppevindere ved DH-DM i Svanemøllen i sommervejr i september - se galleri

Det blev en lang søndag med meget ventetid før det lykkedes at få en sejlads afviklet for 46 både i alle tre grupper, lyder det fra DH-DM. Det blev en HH42 fra KDY, X-99 fra Gilleleje og BB 10-meter fra Hvidovre, der blev gruppevindere.

Af Troels Lykke |

Dansk Sejlunions formand Line Markert uddelte præmier og ønskede sejlere og de mange frivillige tillykke med et fantastisk danmarksmesterskab i Svanemøllebugten med Sejlklubben Sundet, Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub og Øresunds Sejlklub Frem som arrangører.

At kunne sejle i 8-10 m/sek. luft i korte ærmer i september, skal vi ikke klage over (selvom der også var lidt venten på vind..), lyder det fra DH-DMs facebook-side, der viser masser af billeder.

Når DH-banen ligger skævt passer DH-mål ikke

Ivan Pedersen, taktiker på gruppevinderbåden, en BB 10-meter fra Hvidovre, forklarer til minbaad.dk om DH-DM-stævnet i Svanemøllen i København.

- Når cirkelbanen bliver en distancesejlads med overvejende halvindsben, passer DH-målene ikke med virkeligheden. Og når op-ned banerne ligger lidt skævt så genakerbådene kan køre lige på bundmærket, ja så passer DH-målene ikke med virkeligheden, forklarer han om banen. 

Baneleders valg af vindstyrke gav forskellig respit

- Lørdagens to banesejladser af 4,4 sømil gennemførte vi på stort set samme tid, alligevel blev den første sejlads regnet som en letvindssejlads mens den anden blev udregnet efter middelvinds DH-målet, hvilket gjorde at den respit vil skulle give de forskellige konkurenter varierede meget fra den første sejlads til den anden.  Men ellers skal vi ikke klage. Resultatlisten viser at meget forskellige både kan konkurrere rimeligt på DH, forklarer Ivan Pedersen fra Sveske 2 en BB 10-meter med Anders Høj Christensen som rorsmand fra Hvidovre Sejlklub Suset.

- Begge lørdagen sejladser gennemfører vi på 58 min. I den første skal vi pga. baneleders valg af vindstyrke give Dragen 11 min respit og i den anden 5 min respit, så det må siges at være en forskel.

Farlig mærkerunding med modsatte vej rundt

Ivan Pedersen fortæller videre:

- Også lidt farligt at distancebanen var lagt således at man kunne møde både fra de andre starter der skulle runde samme den modsatte vej rundt. Jeg mener ikke at kapsejladsreglerne dækker en mærkerunding, hvor man møder andre både som er på vej rundt den anden vej. Heldigvis blev der taget lidt hensyn fra bagbordbådene, så ingen kollisioner.

DH-DM 2024, 46 både
Gruppe 1: Quinta Light, HH 42, Anders Bogason, KDY
Gruppe 2: Mille, X-99, Kim Rasmussen, Gilleleje Sejlklub (X-35 fra Flensborg med Torsten Bastiansen vandt dog stævnet)
Gruppe 3: Sveske 2, BB 10-meter, Anders Høj Christensen, Hvidovre Sejlklub Suset

Se alle resultater 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader