Gå til hoved-indhold
Test
Hallberg-Rassy er med to ror i vandet. Båden var vældig stabil og vi løb let over 10 knob, når der var lidt lidt slæk på skøderne. Fotos: Troels Lykke
Test
Test
Test
Test
Test
Test
Vaskemaskine med tørretumbler.
Test
Test
Alt kan klares ved at trykke på knapper, der styrer skøder og fald, via hydraulik.
Test
Test
Test
Motorrummet er kæmpe.
Test
Test
Troels Lykke og Magnus Rassy, th. i den svenske skærgård med Hallberg-Rassy 69 i baggrunden.
Test
Test
Test
Test
Test
Test
Så var der morgenmad med Magnus Rassy.
Test
Her lå vi for anker for natten.
Test
Jeg fik forkøjen. Ren luksus.
Test
Ankeret blev spulet ren efter vi stak hjem mod Orust.
Test
Test
Test
Lithium-batterier er placeret under forkøjen.
Test
Raymarine leverer super elektronik til HR 69eren.
Test
Et FLIR-kamera på første salingshorn giver overblik.
Test
Test
Test
Test
Kæmpe agterkøje udgør skippers kahyt.
Test
Test

Vi var et døgn på verdens største Hallberg-Rassy på 69 fod

Ekstrem luksus er der på svenskeren, men du må også slippe 47 mio. danske kroner for båden. Vi var et døgn om bord på Hallberg-Rassy 69 med værftets ejer Magnus Rassy og salgschefen Jonas Zelleroth. Vi gik ikke ligefrem i vejen for hinanden. Læs test og se galleri og video.

Af Troels Lykke |

Den hvide, tjekkede kulfibermast fra Seldén Mast rager over 31 meter op over vandoverfladen på Hallberg-Rassys største sejlbåd. Selvfølgelig er den 22 meter lange svensker hvid med en blå stribe højt på fribordet. Den ligner med andre ord en Hallberg-Rassy. Direktør og ejer af værftet, 57-årige Magnus Rassy, er meget bevidst om en Hallberg-Rassy rent faktisk er en Hallberg-Rassy.

Ikke noget med pludselige store forandringer. Evolution og ikke revolution. For værftet på Orust, nord for Göteborg, ved at de har fat i den lange ende, de har et virkelig stærkt brand.

Flere undersøgelser i tyske Yacht viser nemlig år efter år, at deres læsere har Hallberg-Rassy som nummer et, på deres ønskeliste. En Hallberg-Rassy er bygget i gedigne materialer, har typisk et centercockpit, men nu også to ror og en køl, der sidder godt fast på et solidt skrog.

Du har aldrig hørt om at køl faldt af en Hallberg-Rassy, men det har du hørt om andre bådtyper, hvor der måske er blevet sparet på materialerne.

Svenskeren er en robust turbåd med en af verdens flotteste apteringer, der samtidig holder stærkt på traditionerne, fx er der altid et stærkt glasparti foran kahytsnedgangen, så man er sikret læ under sejlads og bådene er skabt så et ægtepar let kan sejle båden alene. Alt det forstår og respekterer den verdenskendte båddesigner, German Frers fra Argentina.

Hård udfordring til berømt designer

Denne gang fik han en særlig udfordring fra Magnus Rassy. På Hallberg-Rassy 69eren ønskede han et kæmpe fladt, flush, fordæk foran masten og i kahytten ønskede han et plan, så man ikke gik og faldt over trin om læ. German Frers svarede at Magnus ikke kunne få begge dele.

– Men jeg fik begge dele, siger en smilende Magnus Rassy, da vi sejler med 10, 7 knob med 50 grader til vinden, der er på kun fem m/sek. Båden accelerer fint og den er dejlig neutral på rattet. Magnus Rassy smiler også fordi, at man trods krise i bådbranchen, stadig sælger fint af Hallberg-Rassy-bådene. Han vil dog ikke ud med hvor mange Hallberg-Rassy 69ere, der er solgt. Faktisk har han altid hold kortene tæt, når vi har spurgt til hvor mange både de sælger.

Hvad får du for 47 mio.?

Vi ved godt at Hallberg-Rassy 69eren er for de få. For hvem har 47 mio. danske kroner til en sejlbåd? Ikke mange, men de findes. Men hvorfor så mange penge. Svaret er enkelt, båden er fyldt med elektronik og hydraulik og det har da også taget omkring et år at bygge båden.

Der er mange mandetimer i båden. Alene det at montere varmesystemet, der er vandbåret, som i et hus, eller tag bare det kæmpe motorrum, der udover en stor Volvo Penta D6-300 også har generator og aircondition. Dertil kommer al hydraulikken, der sørger for at de fire gigantiske Lewmar-spil kører rundt.

Det hele foregår ved at trykke på knapper, der er ved ratkonsollen i bagbord side, her finder du også alarmer, der sørger for at man ikke, via hydraulikken, haler for hårdt i skøderne, bomudhalet, bomnedhalet, faldene eller agterstaget fx. Der er nemlig sensorer placeret overalt på båden.

-El-spil ville ikke være stærke nok, derfor bruger vi hydraulik, forklarer Magnus Rassy.

Spuler til ankerkæden

Vi sejler rundt nogle timer, båden sejler fint men vi er da også indenskærs og bølgerne er små. Den gigantiske luksusbåd smider sig kun nogle få grader, selvom der er næsten 300 kvadratmeter Elvstrøm-sejl på, i den eksklusive Epex-dug der ikke giver sig.

Da vi smed anker for natten gik det let, blot ved at sænke ankeret ved at trykke på en knap. Det har vi set før, men vi har ikke set at ankerkæden blev spulet, da ankeret blev hævet dagen efter.

Smart generator til batterier

Der mangler med andre ikke noget. Strøm om bord mangler der slet ikke, for under forkøjen er der placeret ti store lithium-batterier og sejler man på langtur, hvad denne Hallberg-Rassy 69er er skabt til, så kan man ved at starte generatoren lade dem rigeligt op på bare 25 minutter, så man har strøm til hele dagen.

Du behøver ikke at sejle ind til land for at lade op. Det store lithium-system koster da også 1,1 mio. kroner, men det er med i prisen på de 47 mio. kroner. Som sagt der mangler ikke noget på den kæmpe svensker, der sejlede godt og ser elegant ud.

Se minbaad.dks video med gennemgang af båden

Hallbeg-Rassy 69
Design af Germán Frers Naval Architecture
CE Kategori A - Ubegrænset havsejlads
Skroglængde                              20,96 m 
Samlet længde                            22,22 m 
Vandlinjelængde                          19,70 m 
Bredde                                          5,89 m
Dybgang standardbåd                   2,70 m 
Vægt  tom standardbåd                46,5 t
Kølvægt                                        17,3 t
Krydsstel Elvstrøm Sails standard                                       224,4 m²
Mastehøjde over vandoverfladen, uden Windex eller antenne 31,3 m
Motor Volvo Penta D6-300
Propelakseleffekt 221 kW / 300 hk
Bakgear Hydraulisk med aksel
Antal cylindre 6
Cylindervolumen 5,5 liter
Diesel   2.200 l
Ferskvand 1.700 l
Pris for testet båd 47 mio. kroner
Eksempler på ekstraudstyr, der indgår i prisen:
Goripropeller 98.000 kr.
Aircondition, vandafkølet  440.000 kr.
FLIR-kamera                        312.000 kr.
Forhandler: Dansk Marine Center, Risskov
Værft: Læs mere om Hallberg-Rassy 69

Motor
content-loader
content-loader
content-loader