Det danske OL-hold i Paris 2024 består af 135 atleter - medajler fra sejlsporten forventes igen
135 atleter inklusiv 12 reserver med rødbedefarvet pas skal kæmpe i 20 sportsgrene om olympiske medaljer ved OL i Paris. Truppen tæller både flere tidligere OL-guldvindere samt unge OL-debutanter. Sejlsporten stiller med ni sejlere. Se dem her.
75 kvinder og 60 mænd. Så mange danske atleter er i gang med de allersidste sportslige forberedelser forud for OL, hvor ilden tændes i Paris den 26. juli. Danmark stiller med 135 atleter i 20 sportsgrene.
”Når jeg lader øjnene glide ned over navnelisten med det endelige danske OL-hold, så ser jeg et ekstremt slagkraftigt hold. Det består af adskillige tidligere OL-medaljevindere med stor rutine og nye unge talenter med ild i øjnene. Jeg har stor tiltro til holdet og er sikker på, at de kommer til at begejstre og bevæge danskerne på lægterne i Paris og hjemme i stuerne med verdensklasse præstationer,” siger Søren Simonsen, der er chef de mission for det samlede danske OL-hold.
Det skriver DIF og Team Danmark i en fælles pressemeddelelse.
Også i Team Danmark er der stor tiltro til holdet:
”Det er med stor stolthed, at vi sender dette fantastiske OL-hold afsted mod Paris. De Olympiske Lege er kulminationen på flere års hårdt arbejde, og vi ved, at de danske atleter nu vil gøre deres allerypperste for at præstere. Vi arbejder hver eneste dag tæt sammen med passionerede sportschefer, landstrænere og atleter, der afsøger alle mulige og umulige afkroge for at finde de afgørende marginaler. Den dedikation glæder jeg mig personligt til at se kulminere i det franske. Og så vil jeg gerne ønske de 135 danske atleter og deres dygtige trænere held og lykke, og vi glæder os til at følge dem i Paris,” siger sportsdirektør i Team Danmark, Lars Balle Christensen.
Atleterne:
Det samlede danske OL-hold består af 135 atleter, hvoraf 12 er reserver. Seks af reserverne er håndboldspillere, tre er cykelryttere, en er bordtennisspiller, en er roer og en er dressurrytter. 10 af reserverne er med i Paris, mens to af dem er ’stand by’ i Danmark, hvis der skulle blive brug for dem. Det er forskelligt fra sportsgren til sportsgren, hvordan reserverne må bruges, så det forventes, at nogle vil komme i konkurrence, mens andre forbliver reserver under hele OL.
Sejlsport:
Anne-Marie Rindom, ILCA 6
 Johan Schubert, ILCA 7
 Johanne Schmidt, 49erFX
 Andrea Schmidt, 49erFX
 Nikolaj Hoffmann Buhl, 49’er
 Daniel Nyborg 49’er
 Johan Søe, IQ-foil (windsurfing)
 Natacha Saouma-Pedersen, Nacra 17
 Mathias Bruun Borreskov, Nacra 17
Atletik:
Ida Kathrine Karstoft, 200 m
 Simon Hansen, 100 m
 Lisa Brix Pedersen, diskoskast
 Katrine Koch Jacobsen, hammerkast
Badminton:
Mia Blichfeldt, single
 Viktor Axelsen, single
 Anders Antonsen, single
 Kim Astrup, herredouble
 Anders Skaarup Rasmussen, herredouble
 Sara Thygesen, damedouble
 Maiken Fruergaard, damedouble
 Mathias Christiansen, mixed double
 Alexandra Bøje, mixed double
Boksning:
Nikolai Terteryan, 71 kg
Bordtennis:
Anders Lind, hold + single
 Jonathan Groth, hold + single
 Martin Buch Andersen, hold
 Tobias Rasmussen (reserve – med I Paris)
Brydning:
Turpal Bisultanov, 87 kg
Bueskydning:
Kirstine Danstrup Andersen
Cykling – bane:
Julie Norman Leth, parløb
 Amalie Dideriksen, parløb + omnium
 Ellen Klinge (reserve – er i Danmark)
Frederik Rodenberg, holdløb
 Rasmus Lund, holdløb
 Carl-Frederik Bevort, holdløb
 Niklas Larsen, holdløb
 Lasse Norman Leth, holdløb (reserve – med i Paris)
Under legene besluttes det, hvilke to ryttere af Frederik Rodenberg, Rasmus Lund, Carl-Frederik Bevort, Niklas Larsen, Lasse Norman Leth og Michael Mørkøv der kører parløb + hvilken rytter der kører omnium.
Cykling – BMX-racing:
Malene Kejlstrup           
 Dorte Balle (reserve – er i Danmark)
Cykling – landevej:
Mads Pedersen, linjeløb
 Michael Mørkøv, linjeløb + muligvis parløb
 Mikkel Norsgaard Bjerg, linjeløb + enkeltstart
 Mattias Skjelmose, linjeløb + enkeltstart
 Cecilie Uttrup Ludwig, linjeløb + enkeltstart
 Emma Norsgaard Bjerg, linjeløb + enkeltstart
 Solbjørk Minke Anderson, linjeløb
Cykling - mountainbike
Simon Andreassen
 Sofie Heby Pedersen
 Caroline Bohé
Golf:
Nicolai Højgaard
 Thorbjørn Olesen
 Emily Pedersen
 Nanna Koerstz Madsen
Håndbold - kvinder:
Sandra Toft
 Althea Reinhardt
 Emma Friis
 Trine Østergaard
 Simone Petersen
 Line Haugsted
 Louise Burgaard
 Mie Højlund
 Kristina Jørgensen
 Anne Mette Hansen
 Mette Tranborg
 Sarah Iversen
 Rikke Iversen
 Kathrine Heindahl
 Anna Kristensen (reserve – med i Paris)
 Michala Møller (reserve – med i Paris)
 Helena Elver (reserve – med i Paris)
Håndbold – mænd:
Emil Nielsen
 Niklas Landin Jacobsen
 Magnus Landin Jacobsen
 Emil Jakobsen
 Niclas  Kirkeløkke
 Thomas Arnoldsen
 Mads Hoxer
 Mikkel Hansen
 Mathias Gidsel
 Rasmus Lauge
 Simon Pytlick
 Henrik Møllgaard
 Magnus Saugstrup
 Simon Hald
 Kevin Møller (reserve – med i Paris)
 Lasse Andersson (reserve – med i Paris)
 Lukas Jørgensen (reserve – med i Paris)
Judo:
Lærke Olsen, 70 kg
Kajak:
Frederikke Hauge Matthiesen, K2 500 m
 Emma Aastrand Jørgensen, K2 500 m + K1 500 m
 Morten Graversen, K4 500 m
 Lasse Bro Madsen, K4 500 m
 Victor Gairy Aasmul, K4 500 m
 Magnus Sibbersen, K4 500 m
 René Holten Poulsen, K1 1.000 m
Ridesport:
Peter Flarup, military
 Andreas Schou, ridebanespringning
 Nanna Skodborg Merrald, dressur
 Daniel Bachmann Andersen, dressur
 Cathrine Laudrup-Dufour, dressur
 Nadja Aaboe Sloth, dressur (reserve – med i Paris)
Roning:
Sverri Nielsen, M1X
 Fie Udby Erichsen, W2-
 Lærke Rasmussen, W2-
 Astrid Steensberg, W4-
 Frida Sanggaard Nielsen, W4-
 Julie Poulsen, W4-
 Marie Johannesen, W4-
 Clara Hornnæss, W8+
 Sára Maria Johansen, W8+
 Sofie Halling Vikkelsøe, W8+
 Nanna Vigild, W8+
 Frida Werner Foldager, W8+
 Karen Mortensen, W8+
 Caroline Munch, W8+
 Nikoline Laidlaw, W8+
 Sophie Østergaard, W8+
 Karen Frost, W8+ (reserve – med i Paris)
Skateboarding:
Viktor Solmunde, park
Skydning:
Rikke Mæng, riffel 50 m 3 positioner + 10 m luftriffel
 Stephanie Grundsøe, riffel 50 m 3 positioner + 10 m luftriffel
 Jesper Hansen, skeetskydning
Svømning:
Helena Rosendahl Bach, 200 m butterfly
 Julie Kepp Jensen, 50 m fri + 4x100 m fri
 Thea Blomsterberg, 200 m brystsvømning + 4x100 m medley
 Elisabeth Sabroe Ebbesen, 4x100 m fri
 Martine Damborg, 4x100 m fri + 4x100 medley
 Schastine Tabor, 4x100 medley
 Signe Bro, 4x100 fri + 4x100 medley
Taekwondo:
Edi Hrnic, -80 kg
Tennis:
Holger Rune, single
 Caroline Wozniacki, single
 Clara Tauson, single
  
 Det er muligt, at Holger Rune også spiller mixed double med Caroline Wozniacki eller Clara Tauson, hvilket besluttes kort før OL.
Triatlon:
Alberte Kjær Pedersen
 Emil Holm
FAKTA - FANEBÆRERE:
Danske OL-fanebærere til åbningsceremonien, der foregår på og ved Seinen er:
Anne-Marie Rindom, sejlsport:
 Tidligere OL-deltagelser: 2012, 2016, 2021
 Udvalgte resultater: OL-guld i 2021, OL-bronze i 2016
 Niklas Landin, håndbold
 Tidligere OL-deltagelser: 2012, 2016, 2021
 Udvalgte resultater: OL-guld i 2016, OL-sølv i 2021
FAKTA - MEDALJEMÅLSÆTNING:
DIF og Team Danmark har fastsat en resultatmålsætning på 9-11 medaljer. Medaljerne forventes blandt andet at blive vundet i cykling, håndbold, sejlsport, kajak, badminton og dressur. Ambitionen er desuden, at Danmark vil placere sig i top fem blandt nationer under 10 millioner indbyggere og i top 25 blandt alle nationer på nationsranglisten.









