Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kim Christensen og co. surfer løs på Cape 31er i Italien til EM. PR-fotos
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Cape 31 EM: Kim Christensen var rorsmand med profferne Gram-Hansen og Røssberg

I sidste øjeblik kunne ejeren af ROU 1001 ikke sejle og Jes Gram-Hansen spurgte om jeg havde lyst til at styre? Om jeg havde lyst? Kalenderen blevet ryddet og fly blev bestilt, fortæller dansk mester i J/70er Kim Christensen fra Egå. Holdet tog 6. plads trods kollision i San Remo, Italien.

Af Troels Lykke |

Holdet er semiprof. med tre professionelle og tre meget erfarne sejlere. Båden skal styres af ejer eller en amatør som mig, fortæller en beskeden Kim Christensen, der dog er kendt for at være en super dygtig sejler, der let kunne have været professionel sejler. Egå-sejleren er dansk mester i bl.a. J/70er og Melges 24.

Kim Christensen fortæller videre til minbaad.dk fra stævnet i EM-stævnet i Cape 31 i San Remo, Italien:

Holdet bestod af de to tidligere America's Cup-sejlere Jes Gram Hansen (taktik) og Mikkel Røssberg (storsejls-trim), samt Mads Taatø (fordæk) samt Quentin, Jochem og Joel fra hhv. England og Holland.

Vi startede ud med to træningsdage, uheldigvis, med næsten ingen vind. Mange af de 21 deltagere var ude og træne og uden erfaring i en Cape 31 fra tidligere var det god læring.

Selve stævnet skulle sejles over fire dage med tre sejladser per dag. Vi startede ud i 16-22 knobs vind og store bølger – stor mundfuld for os (mig), men også for mange andre i feltet.

Sejlet ned ved første topmærke

Desværre blev vi sejlet ned ved første topmærke med et ødelagt søgelænder som følge (heldigvis uden andre skader på team eller båd), men vi måtte bruge resten af dagen på land, for at gøre båden klar igen.

Med ”redress” i bagagen (de første tre sejladser beregnes som gennemsnit af resten af serien) kunne vi sejle 3 gode sejladser på anden dagen i samme vindskala og bølger, desværre med en dsq i dagen sidste pga. en tæt topmækerunding.

På 3. dag havde vi lidt mindre vind og endelig kunne vi sætte fire stabile placeringer ind uden at komme for tæt på andre både. Den bedste sejlads startede med en tidlig start, hvor vi skulle ned igen, men med en fantastisk ”recovery” var stemningen høj ombord.

Slutter af med 2. plads

Sidste dagen var med meget lidt vind og med en 2. plads i dagens eneste sejlads, endte vi på en samlet 6. plads – wow, en stejl indlæringskurve og mange sejleroplevelser rigere.

Cape 31 er en fantastisk båd og med et endnu mere fantastisk team – nøj, hvor heldig har man lov til at være?

Se resultater

Motor
content-loader
content-loader
content-loader