Sejlerlandsholdet kan ikke undvære Anne-Marie Rindom, men hvis hun stopper må hun rådgive sejlerne

OL i Paris 2024 var mit femte OL, som journalist. Og dette OL var virkelig en tynd kop te. Jeg vil gerne sige med det samme: Man ikke kan bebrejde de danske OL-sejlere, der kæmpede i Marseilles letvejrs-OL.

For alle ni deltagere havde den rette indstilling. De forberedte sig, de kæmpede hårdt. Men otte af sejlerne var til deres første OL.

De sluttede alle uden for top 10 og OL-debutanterne viste, at der er lang vej ind i medajlestriden, for når de unge sejlere ikke engang kan komme i top 10, er vejen lang.

Jeg håber naturligvis at jeg tager fejl. Men ved dette OL var deres bundniveau alt for lavt, nogle mere end andre.

Johan Schubert i ILCA 7 tog 36. plads ved OL. Horsens-sejleren er en fantastisk sejler, der har været så modig at stille op i klassen, som jeg mener, er verdens ubetinget hårdeste klasse.

Han fortæller til minbaad.dk, at han var for anspændt de første dage og derfor tog de forkerte taktiske beslutninger. Dertil skal lægges at Schubert ikke er letvinds-sejler.

Aarhus surfer, Johan Søe i iQ-foil. viste top fem kvalitet med topfart og power, havde to tredjepladser, men fejlede grusomt med to tyvstarter og en ikke startede, hvor han ikke nåede til start, fordi han ikke foilede.

Den slags fejl laver du aldrig til et OL. En tyvstart går men aldrig to. Aldrig. Han sluttede på en 12. plads.

Men Johan Søe vil jeg alligevel vurdere til at have medaljepotentiale til Los Angeles om fire år. Men som sportschef Thomas Jacobsen tørt sagde i Marseille:

- Johan (Søe) viste top-tre sejladser, nu skal han bare sætte det hele sammen (med højre bundniveau, red.), men for nogle tager det hele livet.

49erne Daniel Nyborg og Nicolai Hoffmann Buhl fra Sletten Bådeklub var nok det hold, der faldt mest ud i Marseille. De sluttede på en 18. plads blandt 20 skiff-joller. Det lød bestemt også som om at de aldrig kommer til at sejle sammen mere. De havde ikke en særlig god forberedelse pga. skader og fordi de kom sent i gang.

Det gør ondt med en 18. plads. Danmarks stolthed i klassen er på spil. For i 49eren har vi før vundet OL guld i 2008 i Kina med Warrer og Kirketerp og OL-bronze i London 2012 med Nørregaard og Lang.

Jonas Warrer har i Rio  og Tokyo, med hhv. Christian Peter Lübeck og Jacob Precht, sejlet 4. pladser hjem.

Klassen kan blive reddet af OL-guldvinder fra 2008, Jonas Warrer, der gør comeback i klassen, men også Frederik Rask og Jacob Precht, kan vise sig at rykke sig frem. En duo, som set i bakspejlet, måske var de rigtige at have sendt til Marseille. Også fordi de ser ud til at satse på OL frem mod 2028.

Schmidt-søstrene, lillesøster og rorsmand, Johanne, og storesøsteren Andrea lagde ud med to sidstepladser i 49erFX, men de fik siden ro på nerverne og sluttede på en 12. plads. Undervejs havde de også en førsteplads.

Samtidig så vi dem lave virkelig flotte starter. Vi tror de manglede den barselsramte Jena Mai Seaton ved deres side. Ikke fordi at deres træner Peter Hansen er dårlig, vi tror bare på at OL-medaljevinderen fra Rio, havde været endnu bedre for de to Aarhus skiff-sejlere.

Nacra 17-sejerne, kæresteparret fra KDY, Natacha Violet Saouma-Pedersen og Mathias Bruun Borreskov, viste ved OL at de er bygget af noget særligt. Dog sluttede de på en 12. plads i Marseille. Men de arbejder vildt hårdt for at knække koden om at komme i top 5.

De er i en foilende klasse, hvor erfaring også betyder alt. Her er der, med America’s Cup-sejlerne fra Italien, Tita og Banti, i spidsen lukket helt af. Men danskerne har en genial træner i Christian Peter Lübeck, der selv viste vejen som gast i klassen i Tokyo, hvor han satte en 4. plads ind med Lin Cenholt i Nacra 17.

Redningen hedder Anne-Marie Rindom

Men nu til redningen af landsholdet og alle Team Danmark-pengene, der delvist er på spil, hvis den 33-årige aarhusianer, der sejler for Horsen Sejlklub, stopper med at sejle ILCA 6.

Vi har selvfølgelig Anna Munch, men hun har endnu ikke vundet et World Cup-stævne, selvom hun har et gigantisk potentiale. Men kan nu når det gælder i Los Angeles om fire år. OL tricker nemlig sejlere, der er nye i OL. Alle mediepostyret, alle reglerne, det enorme pres, som OL-debutanterne tydeligvis var tricket af på den negative måde.

Fortsætter Rindom vil en medalje så godt som være sikker. Jeg er sikker på at sportschef Thomas Jacobsen håber at guld-sølv og bronzefuglen fortsætter. OL handler nemlig om medaljer.

Vi krydser fingre for at hun tager en kampagne mere. Det vil næsten med sikkerhed betyde en medalje til Danmark. Vi var der og så hende sejle i Marseille. Der var hende og Marit Bouwmeester. Resten var statister.

Havde Rindom ikke døjet med en skade i armen forinden havde hun med stor sandsylinlighed sejlet en guldmedalje hjem. Vi så det i nogle af de sidste sejladser, hvor det var Rindom, der igen bestemte på banen.

Hun fik momentum og viste hvor skabet skulle stå, men vinden døde, da Rindom fandt sit niveau og muligheden for at sejle om guldet i Marseille. Hun har den mentale styrke, der skal til ved et OL, selv når alle andre ikke kan levere.

Og hvis Rindom stopper som ILCA 6-sejler, gud forbyde det, så er medajlechancerne langt væk i Los Angeles, et håb vil dog være at hun istedet tilknyttes landsholdet, som rådgiver for sejlere og trænere, men også for nye talenter.

Rindom vil kunne tiltrække talenter til landsholdet. Og det er der tilsyneladende behov for. Hun har opskriften på succes, både på og udenfor banen. Samtidig er hun et kæmpe forbillede.

Troels Lykke

Redaktør