Når GPS signalet forsvinder - krigen i Ukraine kan få mange udløbere i form af GPS- og AIS-jamming
Moderne lystbådssejlads er også at benytte moderne navigation. Det vil blandt andet sige, at du modtager satellitsignaler hele tiden og at du kan se din båds placering på et moderne, elektronisk søkort.
Hvis signalet ikke kommer – eller kommer ’forkert’ så du tror du er et andet sted end der hvor du faktisk er, så er der et problem. Du opdager måske situationens alvor FOR SENT, så du i første omgang bliver overrasket, så forvirret, så handler du .. måske ved taste og genstarte din plotter o.s.v.
Eventuelt finder du et søkort for at få overblik – hvis du har tid til at få det overblik, du har brug for! Dette er forsøg på at lave en situationsbeskrivelse, når GPS signalet svigter.
Jamming af GPS signalerne: Juledags GPS jammingen
Der har været flere hændelser, hvor det danske forsvar og Søfartsstyrelsen og luftfarten har registreret jamming af de vigtige signaler.
Den nok mest markante jamming i julen 2023 startede d. 19. dec. i Østersøen nær Bornholm og varede i næsten 10 dage. Alle cirkuleringsmålinger pegede på russiske skibe i Østersøen ved Kaliningrad og evt. også sendt fra russiske flådefartøjer i internationalt farvand.
Ingeniøren, det tekniske netmedie, har også et vågent øje på problemet, har bl.a. beskrevet en hændelse på Storebælt i dagene3. – 4. oktober 2022. hvor Molsfærgen ind over Storebælt og sydlige Kattegat blev udsat for GPS fejl og udsat for risikofyldt fejlnavigation, dog uden at det fik alvorlige følger.
I Estland og i Finland har man løbende lokalisering af hvor jammingen er kraftigst – og der er fra flere medier i Finland skrevet om at lokaliseringen v.h.a. ’indcirkling’ peger på jammingens centrum i Kaliningrad. Også beredskabsstyrelsen har fokus på den forværring en jamming kan skabe for landets sikkerhed. I en oplistning af advarsler og handlinger, der kan foretages bl.a. øget brug af telefonnet og radiosystemer bla. VHF og lignende.
Tag en snak i sejlklubben – måske nogle har erfaringer med jamming
B-31 sejlklubben har drøftet emnet i en slags indledende alvorlig ’snak’ – og her erkendes af formanden, der har arbejdet meget med luftfart og sikkerhed i mange år, at krigen i Ukraine kan få mange udløbere i form af GPS jamming – og tilsvarende AIS jamming. Alvorlige udfald af begge systemer kan gøre en moderne sejler usikker og nervøs – og det er så her at klassisk søkort og navigation igen kommer på tale.
I en kommende artikel i B31 bladet vil man kunne læse vigtige detaljer om emnet.
Spoofing skaber forvirring og FARE!
Der er jamming, men så er der også spoofing, der ændrer signalerne fra satelitterne så meget, at du får en FEJLLOKATION, d.v.s. at din båd er et andet sted end du tror !
De fleste sejlere, der sejler relativt langsomt i sejlbåd kan nok finde ’ny takt’ og ved brug af søkortene og passer samt lineal – og øget opmærksomhed på kompasset. Men det er jo så klart, at det kan godt betale sig at vedligeholde de gamle teknikker, selv om årsagen nu er det mange siger er en udløber af hybridkrigen i Ukraine eller en udløber af ’forfægtninger og drillerier’ mellem blokkene i en ny kold krig.
Sejler du derimod i en hurtigtgående sejlbåd er det nok uhyre fornuftigt at slå hastigheden ned indtil du som skipper har fået overblik over situationen. Som nævnt er Spoofing faktisk det værste der kan ske, da du troede at skibet befandt sig et helt andet sted – end det faktisk gør!?
Her er hurtig sejlads farlig, og hvis spoofing bruges meget aktivt, er du uden at vide det på vej ind over lave grunde, eller på vej mod klipper, skær eller noget andet slemt. Men kan forvente, at der kan komme teknik på markedet der mindsker spoofing virkningenn, men er så vidt vides kun på vej.
Internationalt farvand – midt i Danmark
De åbne farvende i Danmark. De internationale farvande og skibsruter, der går gennem Danmark og også i de større have op mod Grønland og Færøerne er sårbare for skibe, der skjult eller åbenbart tydeligt sejler med jamming og uden signaler (uden AIS) og med forsætning af GPS signalerne, så skibene faktisk på den radar overvågning som konstant foretages af skibstrafikken igennem Storebæt og Kattegat at de russiske skibe ikke er der hvor GPS signalet angiver – men er der alligevel på radarsignalet.
Generelt anbefales radar som en af de bedste midler mod både jemming og spoofing. I USA har man en lignende diskussion om sårbarheden ved GPS teknologierne så der er Decca systemet, der i Danmark ikke bruges mere, igen undervejs til en reintroduktion..
Når du sejler til foråret og sommer – og bruger din GPS
Du skal være forberedt på udfald af GPS signalerne som en vis mulighed, især hvis du vil rundt i Østersøen og besøge Bornholm, da den russiske Kaliningrad. Men passerende russiske marinefartøjer kan også starte en lokal forstyrrelse til søs – måske også som følge af flåde øvelser – eller ’øvelser’ mange vil betegne som fjentlige.
Man kan på www.gpsjam.com se de aktuelle jammingområder, der registreres og flådestationen i Korsør holder også løbende øje med GPS (og AIS) signalerne. Ligeledes via flytrafikken, der er ganske sårbar for GPS jamming, men relativt hurtigt vil opdage svage eller forsvundne signaler.
Som det siges, kan man ikke forberede sig for godt på vanskeligheder.