Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Her ses ødelæggelser fra Union Island, hvor orkanen Beryl slog til med 85 knobs vind. Privatfoto

Emil Erichsen og Havana-holdet står bag indsamling på 331.700 kr. til orkanramte i Caribien

331.700 kroner!!! Vi har ingen andre ord end TUSIND TAK, skriver Emil Erichsen fra St. Lucia i Caribien, før han sejlede sydpå til Grenadinerne, hvor de vil finde ud af hvordan pengene skal bruges til det orkanramte samfund.

Af Troels Lykke |

Tursejlerkendissen, den 34-årige Emil Erichsen, fortæller om indsamling.

Indsamlingen er nu lukket, og vi er allesammen dybt rørte over, hvor mange penge I har doneret (331.700 kr., red.). I er verdens bedste følgere.

Nu starter næste etape. Marengo er allerede sejlet fra Trinidad, og vi sejler om lidt her fra St. Lucia. Så passer det med, at vi mødes i morgen tidlig på Grenadinerne og i fællesskab kan finde ud af, hvor det giver mest mening, at vi sætter ind med vores hjælp, skriver Emil Erichsen på Havanas facebook-side (se video)

Vi kommer med al sandsynlighed ikke til at have noget signal nede på de berørte øer. Men vi lover at vise og fortælle, hvordan det hele er gået, så snart det er muligt.

Når vi lander på Grenadinerne (7. juli), er det knap 5 døgn siden, at orkanen ramte. Vi ville lyve, hvis vi sagde, at vi ikke er lidt nervøse for hvilket syn, der vil ramme os. Hvordan indbyggerne på øerne har det. Men vi glæder os også til at tage arbejdshandskerne på og hjælpe, hvor vi kan, fortæller Emil Erichsen fra holdet Havna & Marengo.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader