Gå til hoved-indhold
Tur
Båden Frostboxen med fart over feltet i sidste års Uge 29 Ungdomscruise. Foto: Uge 29 Ungdomscruise

Fællesskab, flotille og fest: Uge 29 Ungdomscruise samler unge tursejlere fra hele landet

Nu kan du sætte kryds i kalenderen. I uge 29 samles sejlerglade unge med eller uden båd, når turen går fra Bogense til Aarhus.

Af Sara Sulkjær Hansen |

Er du også ved at få puslespillet med sommerferien til at gå op?

Så har en gruppe unge sejlere et ganske godt bud på, hvad du skal sørge for at snige ind i løbet af ferieugerne:

- Der er gode nyheder. Uge 29 Ungdomscruise løber endnu engang af stablen. I år er ruten fra Bogense til Aarhus med stop på Endelave, Hou og Tunø, forklarer arrangørerne af cruiset i en pressemeddelelse.

Mange både uden på hinanden

Cruiset samler traditionen tro unge tursejlere fra hele Danmark, der enten deltager som gast, i egen båd eller i forældrenes:

- Vi sejler sammen om dagen, drikker en molebajer ved ankomst og derefter er der fællesspisninger, konkurrencer, fester og spas og ballade, fortæller arrangørerne og uddyber:

- Vi ligger så vidt muligt sammen i havnene - gerne mange både uden på hinanden, og så laver vi en masse ting sammen. Det skaber hurtigt et sprudlende fællesskab mellem nye og gamle venner, der alle deler interessen for sejlads.

Behøver jeg sige mere?

I bådene er ofte en god blanding af nye og gamle deltagere. Èn af dem, der var med for første gang sidste år, er Jacob Lerche:

- En hel uge med sjov, sejlads, hygge, fest og aktiviteter med unge på ens egen alder. Behøver jeg sige mere?, spørger han.

- Det var super sjovt, at der var aktiviteter, der skulle fuldføres mellem havnene. Og så var det fedt med mange aktiviteter, som passede rigtig godt til ferien. De blev aldrig en byrde, men var super gode, uddyber sejleren.

Temafest og bådbingo på Tunø

Det er særligt fællesskabet, der år efter år får de unge til at vende retur. David Skousen er én af dem, hvor hvem uge 29-cruiset er blevet en fast tradition:

- Uge 29 Ungdomscruise er værd at bruge sin ferie på, fordi vi er samlet en masse unge og har et helt vildt godt fællesskab.

Et fællesskab, der blandt andet styrkes gennem fælles aktiviteter og temafester på land og vand:

- Jeg vil fremhæve vores temafester og bådbingo på Tunø, hvor vi var samlet i bunden af havnen for nogle år siden, understreger Skousen.

Den store havnefest

Også i år kan Jacob Lerche, David Skousen og de øvrige unge sejlere i flotillen glæde sig.

- Særligt stort er temafesten, der i år er en havnefest med forskellige roller til alle båden med de typer, der kan dukke op til havnefest, afslører arrangørerne.

Derudover er der sportskonkurrence, gastebyt, Tour de Chambe og fredag er der fuld gang i planlægningen af en bytur med et twist.

Om Uge 29 Ungdomscruise


Tilmelding:
• Det er båden, der tilmelder sig
• Det koster 200,00 pr. båd at deltage
• Udgifter til forplejning, havnepenge og lignende administreres på de enkelte både

Du kan læse mere meget om eventen, og blandt andet finde en ledig gasteplads, på Facebook her.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader