Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Nicolas Lunven sætter nu verdensrekord for solo-sejlere med 546.60 sømil på et døgn. En distance, der svarer til du sejler rundt om Sjæland to gange. Foto: Adrien Nivet / Polaryse VendeeGlobe

Nicolas Lunven sætter verdensrekord for solo-sejlere: 546,6 sømil på et døgn i Vendée Globe

Skipperen af Holcim-PRB, Nicolas Lunven, der pt. er på en 6. plads, har slået rekorden for den længste distance, der er tilbagelagt i en énskrogsbåd singlehanded på 24 timer, med en distance på 546,60 sømil, svarende til 1012,30 km. Rekorden skete i Atlanterhavet.

Af Troels Lykke |

Vendée Globe startede i søndags og allerede nu er der indløbet en ny rekord, sat af Holcim-PRB, Nicolas Lunven, der har slået 24 timer rekorden for den længste distance, tilbagelagt i en énskrogsbåd singlehanded, med en distance på 546,60 sømil.

Denne samme båd havde allerede rekorden for 24 timer med besætning med 640,48 sømil under 5. etape af The Ocean Race i 2023.

Holcim-PRB, IMOCA 60, er designet af Guillaume Verdier og søsat i maj 2022.  Nicolas Lunven deltager i sin første solo non-stop jordomsejling.

Erfaring fra Solitaire du Figaro og The Ocean Race

Franske Nicolas Lunven, født den 28. november 1982 i har en imponerende karriere inden for offshore-sejlads. Han er kendt for sine to sejre i den prestigefyldte Solitaire du Figaro i 2009 og 2017, en kapsejlads, der betragtes som en af de mest krævende i singlehanded sejladser.

Lunven har også deltaget i Volvo Ocean Race, nu kendt som The Ocean Race, hvor han i 2014-15 sejlede med det spanske hold MAPFRE. I 2023 sluttede han sig til tyske Team Malizia som co-skipper for at deltage i The Ocean Race 2022-23.

Yoann Richomme, der styrer Paprec Arkéa, fører lige nu Vendée Globe, mens Nicolas Lunven er på en 6. plads, cirka 30 sømil efter. Der er 40 solo-sejlere med. Seks af dem er kvinder.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader