Sir Ben Ainslie fra INEOS Britannia vælger Alinghi i Louis Vuitton Cup semfinalen - se live nu
INEOS Britannia vælger det svageste led, Alinghi Red Bull Racing, som deres modstander i første-til-fem-serien. Kapsejladsen starter nu lørdag den 14. september og er planlagt til at fortsætte til mandag den 16. september. Minbaad.dk er på startlinjen i Barcelona fra søndag. 7-12 knobs vind i Barcelona.
Det sindssygt rige britiske hold, med 400 ansatte og en firedobbelt OL-guldvinder og enkelt OL-sølv, Ben Ainslie i spidsen, har momentum efter de Louis Vuitton Cup sejrede i den dobbelte Round Robin-serie i Barcelona. De sluttede af ned at slå de ellers uovervindelige, Luna Rossa Prada Pirelli med flere hundrede meter.
For Luna Rossa Prada Pirelli blev det dermed til en overraskende andenplads i round robin efter de ellers havde ført komfortabelt i serien. Nu skal de istedet møde NYYC American Magic med OL-guld-skipperen Tom Slingsby, der kan lidt af hvert.
Ainslie siger om valg af Alinghi
Da Ainslie talte om deres valg, hentydede Ainslie til den betydelige debat, der var foregået i teamet:
"Det er ikke en beslutning, vi tager let på, hele teamet bliver involveret - dataanalytikerne ser på præstationerne for forskellige teams, vi kigger på vejrudsigterne sammen med meteorologerne, og endda ting som den uheldige situation med Paul Goodison, som er en god makker af mig, så alle den slags ting indgår i en beslutning."
Alinghi: Vi havde valgt briterne
Arnaud Psarofaghis, den superrolige anfører for Alinghi Red Bull Racing, tog beslutningen roligt:
"Jeg er faktisk ret glad for at sejle mod INEOS Britannia. De viste gode præstationer i Round Robin, og hvis vi vil vinde denne semifinale, så tror jeg, vi skal lære af de bedste – og jeg tror, at de er det bedste hold til at gøre os klar til at komme igennem semifinalen."
Adspurgt, hvem han ville have valgt, svarede Arnaud straks og måske meget taktisk:
"Jeg tror, jeg også ville have valgt Ben."
Sejles af to rorsmænd, trimere og cykelryttere
Der sejles i de spektakulære AC 75ere, hvor der er en rorsmand og trimere i hver side, der er også to cykelryttere i hver side på den otte mand store båd, der kan foile over 50 knob på en god dag.
Kapsejladsen starter lørdag den 14. september og er planlagt til at fortsætte til mandag den 16. september, før den første planlagte reservedag tirsdag den 17. september, med to løb planlagt til hver semifinale pr. dag.
Minbaad.dk er med nogle dage i Barcelona fra på søndag og vil skrive til jer læsere fra verdens største og ekstremt prestigefulde kapsejlads, der er blandt verdens ældste.
Se 51 sekunder med Sir Ben Ainslie fra pressemødet i Barcelona.
Sådan sejles der i Louis Vuitton Cup semifinalen
Semifinale: 14. september til 19. september
Finale: 26. september til 5. oktober
America's Cup: 12. til 20. oktober
www.americascup.com - se live