Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
DM i Egå bliver optakt til det gigantiske Gold Cup i Finnjollen, der bliver afholdt af Aarhus Internationale Sejlsportscenter. PR-foto

Laser-sejleren fra OL i Atlanta, Jens Eckhardt, er blandt favoritter til DM i Egå

Det er kun tre år siden, at Egå Sejlklub var vært for Finnjolle DM, men alle glæder sig igen. Efter DM står Sailing Aarhus, Kaløvig og Marselisborg sejlklub, som værter for det prestigefulde VM med 116 joller - også kaldet Gold Cup pga. vandrepokalen. DM bliver optakt til VM, der sejles tæt på samme baneområder.

Af Troels Lykke |

Deltagerlisten til dette års DM, med 36 joller tilmeldt fra ni nationer, indeholder lidt nyheder fra dansk side med flere nye ansigter.

Den mest prominente er nok 56-årige Jens Eckardt fra Svendborg Sund Sejlklub, der er danmarksmester i OK jolle fra 2023, mens han i år tog sølv i OK-jollen, selvom han stort set kun har sejlet Finnjolle i år.

Jens Eckardt, der er kendt for at være i god form, har valgt at prøve Finnjollen af i år og deltager også i VM, forklarer Dragør-sejleren Michael Staal, tidligere sportschef for det danske OL-landshold.

Derudover er Ole Vorm fra Svendborg Sund Sejklub en velkommen 'tilbagevender'. Ole og Jens repræsenterer den fynske afdeling, som har været lidt fraværende i en periode. Den jyske afdeling er udvidet til 4 deltagere, hvilket måske giver et lille håb om, at der kan etableres et lidt større felt i løbet af de kommende år?

Otto Strandvig, forsvarende danmarksmester fra 2023, må påtage sig en favoritrolle. Især efter hans flotte præstation til Finn Masters VM i juni (for ældre sejlere), hvor han blev nr 13 i et felt på 285 deltagere. 

Andre favoritter til DM-guld

Men der er mange kompetente udfordrere som f.eks.

Cameron Tweedle fra England

Robert McMillan fra Australien

Thomas Schmid fra Tyskland (har vundet det internationale DM 3 gange tidligere)

Peter Peet fra Holland som vandt i 2023

Fredrik Tegnhed fra Sverige

Men vi tillader os at forvente, at Jens Eckardt også vil lege med fremme i feltet. Endelig tilfalder der lidt forventninger på Peter Bøje, Egå Sejlklub, som sejler på sin hjemmebane, forklarer Michael Staal fra Finnjolle-klubben.

Baneleder er som (næsten) altid Jan Madsen, der vil styre slagets gang på vanlig professionel måde sammen med de mange gode lokale kræfter fra Egå Sejlklub.

Resultater vil løbende blive udgivet via Manage2Sail

Motor
content-loader
content-loader
content-loader