Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Bavaria C38'eren blev sejlet fra Aarhus til Aalborg i anledning af træffet. Foto: Dansk Marine Center

Ny Bavaria C38 blev sejlet til Aalborg og Dansk Bavaria Klubs årstræf

Der var fint besøg af en helt ny Bavaria-sejlbåd, da den danske klub i Kr. Himmelfart afholdt årstræf. Båden var sejlet fra Aarhus.

Af Sara Sulkjær Hansen |

Det var ikke kun social hygge og (sø)røverhistorier, der var på programmet, da Dansk Bavaria Klub i weekenden inviterede til årstræf.

Også de nysgerrige blikke fik ny inspiration, idet den helt nye Bavaria C38 i anledning af træffet var sejlet den længere tur fra Aarhus til Aalborg.

 

Netop Nordjyllands hovedstad satte rammerne for årets træf, der havde besøg af hele 60 Bavaria-sejlere.

Her kunne deltagerne nyde tilværelsen hos Dansk Marine Center i Aalborg, som ikke blot stillede lokaler til rådighed, men også gav en rundvisning på værftet:

- Deltagerne fik desuden mulighed for besøg i vores udstyrsbutik med blandt andet fordelagtige tilbud på sejlertøj og redningsveste, forklarer Frank Madsen fra Dansk Marine Center til Minbaad.dk.

Fire dages træf

Lørdag kunne sejlerne atter vende hjemad efter fire gode dage i det nordjyske:

- DMC (Dansk Marine Center, red.) takker de 60 deltagere i årstræffet for nogle gode og hyggelige dage, slutter Frank Madsen.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader