Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Til venstre ses et marsvin ligge på delfinens ryg, da den bliver kastet. Til højre kaster delfinen med en bøje. Privatfoto

Delfin leger med marsvin så de drukner - turbåd i Middelfart forsøger at forhindre det

Naturens gang. - Delfinen svømmer ind under marsvinene, og så kaster den rundt med dem. Når den kaster med dem, og de falder ned i vandoverfladen, så knækker de ribbenene, punkterer lungerne og så dør de, fortæller skibsfører M/S Sabine Steen Heide til Fyns Stiftstidende.

Af Troels Lykke |

De seneste uger har flere kunne fortælle, hvordan en legesyg delfin har leget med enten bøjer eller både i Lillebælt. Og selvom det er hyggeligt, har historien også en mørkere bagside.

I hvert fald hvis man spørger skibsfører ved turbåden M/S Sabine Steen Heide, som flere gange har oplevet delfinen eller delfinerne slå marsvin ihjel.

Da Fyns Stiftstidende kontaktede skibsføreren onsdag eftermiddag, var han og to andre turbåde netop i færd med at redde et marsvin fra en delfin. Her smed de sammen bøjer ud for at forsøge at distrahere delfinen.

- Når vi smider en stor, rød jordbærbøje ud efter bådene og trækker dem i en snor på 10-15 meter, så begynder delfinen at jage den i stedet for. Så får marsvinene en chance for at slippe væk, forklarer han til Fyns Stiftstidende.

Torsdag formiddag oplevede Steen Heide på dagens første bådtur omkring klokken 10, at delfin slog et marsvin ihjel. Han nåede at fange et billede af hændelsen.

Holder marsvinet under vand

- Der sker det, at delfinen simpelthen leger med marsvinene. Ligesom den leger med vores kuglefender. Den svømmer ind under marsvinene, og så kaster den rundt med dem. Når den kaster med dem, og de falder ned i vandoverfladen, så knækker de ribbenene, punkterer lungerne og så dør de, siger skibsføreren.

Han har også oplevet, at delfinen svømmer hen over marsvinet og trykker det ned, indtil marsvinet til sidst drukner.

Kilde. Fyns Stiftstidende

Motor
content-loader
content-loader
content-loader