Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
- Hvorfor statsafgift på både og ikke på campingvogne? ”Herligheds værdien” er vel den samme, siger Jan Gottschalck. Foto: Troels Lykke

Hvorfor statsafgift på både og ikke på campingvogne? Hellerup-sejler Gottschalck undrer sig over forskelsbehandling

Tidligere formand for Hellerup Sejlklub, Jan Gottschalck, har en båd til 200.000 kroner og betaler årligt 2.000 kroner i kaskoafgift til staten. - Men har man en campingvogn, som er kaskoforsikret, betaler man ingen statsafgift, siger sejleren.

Af Troels Lykke |

Jan Gottschalck undrer sig her i et læserbrev over den statens forhadte statsafgift på bådenes kaskoforsikringer, som fx gør at mange i dag, med stor risiko for tab, hvis fx båden brænder eller synker, undlader at tegne en kaskoforsikring:

Jeg har en båd som er kaskoforsikret for 200.000 kr. Betaler 3.023 kr. for forsikringen. (2024) Betaler 2.000 kr. i statsafgift (2024).

Betaler for en fast plads i hjemhavnen i Hellerup. Jeg sejler fra havn til havn og betaler havneafgift, og det der hører til, fælles WC bad osv.

Campister slipper for afgift

Men har man en campingvogn, som er kaskoforsikret for 200.000 kr., betaler man intet i statsafgift på en kaskoforsikring. Campingvognen bliver trukket af en bil, fra plads til plads og betaler pladsafgift, og det der hører til, fælles WC bad osv.

Jeg har lidt svært ved at forstå forskellen på de to former for ferie eller rejser.  Hvorfor er der forskel, er det rimeligt? Hvorfor statsafgift på både og ikke på campingvogne? ”Herligheds værdien” er vel den samme!

Jeg vil ikke plædere for afgift på campingvogne, vil hellere have fjernet afgiften på både. Ja, kender til løsningen med at ”parkere” båden i Sverige eller Tyskland,  i et halvt år, så skal man ikke betale statsafgift i Danmark.

Sejlerhilsen

Jan Gottschalck

Motor
content-loader
content-loader
content-loader