Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

#VoresVest: Vi kan ikke passe på alle, men alle kan passe på nogen - 1,14 mio. danskere dyrker vandsport

Vandsport er det område, der vokser mest ifølge Idrættens Analyseinstitut. Og den nyeste undersøgelse fra VisitDenmark viser, at Danmark også placerer sig helt i top som den mest populære vandsportsdestination blandt turister i Nordeuropa, skriver Sejlsikkert i en kampagne.

Af Troels Lykke |

De fleste af os en forbindelse til havet, og der er rigtig mange af os, der nyder sommeren langs de danske kyster, både på stranden og på vandet.

Men den stigende interesse og aktivitet på vandet forpligter. Med den følger også et øget ansvar for at sikre, at alle kan nyde fritiden til søs trygt og sikkert.

SejlSikkert har i mange år arbejdet for, at alle dem, der bruger deres fritid til søs, passer godt på både sig selv og hinanden. Det har vi blandt andet gjort ved at gøre sikkerhed synligt ved hjælp af skilte og plakater i havnene, skriver SejlSikkert til pressen.

Men de 1,14 mio. danskere er spredt godt ud over forskellige vandsportsgrene i hele landet, og nogle er medlem af en klub, mens andre tager ud på egen hånd, så vi kan ikke holde øje med alle. Og det er svært at sætte skilte op langs alle 8.750 km. kyst.

Gør noget aktivt for sikkerheden til søs
Til gengæld kan alle holde øje med nogen. Og selvom vi ikke kan dække hele Danmarks kystlinje med skilte, så kan både du og jeg til gengæld gøre noget aktivt – og kreativt – for at minde andre om sikkerheden til søs, så den bliver en selvfølge for dem, der bruger deres fritid på vandet.

I fællesskab kan vi skabe opmærksomhed og synlighed på sikkerhed til søs ved at bygge redningsveste på stranden, med de materialer der er ved hånden. Det kan f.eks. være sten, drivtømmer eller tang. Redningsvesten er et tydeligt, men enkelt symbol, så både store og små kan være med.

Sejlerne er også på sociale medier
Når du har bygget en strandvest, så tag et billede af den og del det med #VoresVest, eller send til os på info@soesport.dk

Der er nemlig efterhånden rigtig mange, som også finder både inspiration og viden på forskellige digitale platforme. Det vrimler med spørgsmål om alt fra motorteknik til havnepladser i Facebookgrupper, og man kan følge mange spændende sejlereventyr fra både nær og fjern på Instagram.

Derfor er det vigtigt, at sikkerhedsbudskabet også står stærkt på de digitale platforme, hvor flere og flere søger deres information. Så når du deler din strandvest med #VoresVest, så er du med til at sætte sikkerhed på dagsordenen mere end ét sted.

Kom på plakaten
Og så kan det samtidig være din vest, der kommer på plakaten. De bedste strandbilleder samler vi nemlig på plakater, så vi kan tage dem med i en udstilling, når vi skal til Boat Show i 2025.

Så tag familie, venner, børn eller børnebørn under armen til et sjovt byggeprojekt på stranden, og sæt sikkerhed til søs på plakaten sammen med os.

SejlSikkert-indsatsen, som hører under Søsportens Sikkerhedsråd, skal fremme sikkerhedskulturen blandt alle dem, der bruger deres fritid til søs, for at forebygge ulykker.

Søsportens Sikkerhedsråd er en selvstændig institution under Søfartsstyrelsen, som har til formål at arbejde for sikkerhed til søs for alle, der benytter danske farvande til rekreative formål. Læs mere om Søsportens Sikkerhedsråd på www.soesport.dk.

Link til kampagneside hvor man kan se årets kampagnevideo og indsende sit billede: www.soesport.dk/sejlsikkert/kampagnen-voresvest

Kampagnevideo:

Motor
content-loader
content-loader
content-loader