Redningsbåden Margrethe Gaardbo er ude af drift i Hirtshals
Et nyt alarmsystem skal installeres ombord på SAR-båden, der derfor ikke er i stand til at indgå i beredskabet. Systemet monteres i Randers.
Siden 1990 har den 23 meter lange redningsbåd, Margrethe Gaardbo, assisteret sejlere i nød på Skagerrak.
En vigtig opgave, som redningsbåden de næste uger ikke er i stand til at varetage, oplyser de lokale reddere:
- Som mange har observeret, ligger Margrethe Gaardbo ikke på sin sædvanlige plads ved redningsstationen i Hirtshals Havn, forklarer stationen på Facebook.
Fire-fem uger i Randers
I stedet er det i øjeblikket beboerne i Randers, der kan nyde synet af redningsbåden i havnen.
Her skal båden ligge de næste fire-fem uger, hvor et nyt alarmsystem skal installeres ombord. Dermed figurer redningsbåden ikke som en del af beredskabet frem til enten midten eller slutningen af maj måned.
Kilde: Hirtshals Redningsstation

