Manden, der har flere olympiske medaljer end Paul Elvstrøm jagter America's Cup-drømme - relive fra Louis Vuitton Cup - briter i finalen
Vi er i Barcelona til Louis Vuitton Cup. Her mødte vi CEO og skipper på AC 75eren INEOS Britannia, Ben Ainslie. Der i et video-interview, fortæller om flere roller på et hold med 150 ansatte og et budget på over 900 mio. kroner, for at vinde America's Cup. Opdateret kl. 19.48
I dag klokken 14.10 mødes England og Schweiz igen i Louis Vuitton Cup. Vinder England med Ben Ainslie og INEOS Brittania er de i finalen, hvor de måske skal møde det italienske Prada-hold, der skal sejle mod American Magic lige efter dagens første sejlads.
Her i Barcelona er der overskyet og ikke specielt meget vind. Der skal være 6,5 knobs vind før der bliver startet i Louis Vuitton Cup.
I toppen af artiklen bringer vi et eksklusivt video-interview med 47-årige Sir Ben Ainslie, der har vundet 4 OL-guld i Finnjolle og en OL-sølvmedalje i Laser. Han har dermed en sølvmedalje mere end vores Paul Elvstrøm.
Dramtisk dag i Barcelona - briterne er i finalen
Briterne tabte første sejlads onsdag, efter de røg fra foils og lavede touch down, men i anden sejlads, hvor vinden kom og briterne fik mere sejl på, satte de Alinghi på plads og kommer i Louis Vuitton Cup-finalen efter stillingen 5-2.
Værre gik det onsdag for Prada og James Spithill, der tabte begge sejladser. I sidste sejladser ødelagde de deres løjgang på et tidspunkt, hvor det italienske hold førte over American Magic med skipper Tom Slingsby. Nu er stillingen 4-3 til Prada. I morgen har Prada atter matchbold mod American Magic om at komme i finaen.
Læs om Ben Ainslie: www.athenasportsgroup.com/about-ben
Sådan sejles der i Louis Vuitton Cup i Barcelona
Semifinale: 14. september til 19. september
Finale i Louis Vuitton: 26. september til 5. oktober
America's Cup: 12. til 20. oktober
Se live fra onsdagens Louis Vuitton Cup: