Min båd: Spækhugger - Jørgen Mohr Ernst knækkede mast på sin første solosejlads i Silverrudder

I artikelserien "Min båd" spørger Minbaad.dk udvalgte sejlere ind til deres bådtype og de gode minder, der følger i kølvandet på den.

Denne gang står 28-årige Jørgen Mohr Ernst for skud. En sejler, der sammen med sin kæreste Kjersti Olivia Grønne ejer en Spækhugger. J

ørgen Mohr Ernst, der oprindeligt kommer fra Kerteminde, men nu bor i Aarhus, arbejder desuden med at istandsætte Spækhuggere og har samtidig gang i flere andre maritime projekter. Netop i Aarhus er et kæmpe felt af aktive Spækhuggere.

Jørgen Mohr Ernst, hvorfor valgte du en Spækhugger?

- Det faldt sammen med, at jeg var i lære til bådebygger, og at jeg samtidig boede i København. Jeg synes, at lejlighederne var alt for dyre, og derfor begyndte jeg at kigge efter både og tilhørende havnepladser. Jeg fandt "Olivia" i Nivå og synes, hun var et godt bud (til en pris på 28.000 kr., red.). Jeg havde hørt godt om Spækhuggerne, og min far godkendte den også. Så flyttede jeg ellers ind.

Hvordan er bådens sejlegenskaber?

- Spækhuggeren er lavet ud fra en gammel, langkølet konstruktion, men Peter Bruun satte en finnekøl på. Vægten er den samme, men den har det sværere i meget blæsevejr, fordi den er så tung, og riggen ikke er bygget godt nok. Spækhuggeren går bedst i den lette vind, helst under tre m/s. Med dens runde facon får den en lille overflade, og det er en god kombination med sit store sejlareal. 

- Båden er dog gammeldags, sammenlignet med de nye, moderne både, som næsten flyver gennem bølgerne. Det kan Spækhuggeren ikke, men der er intet andet, der kan spille med i den størrelse.  Spækhuggerne er bygget sådan, at de har et lavt fribord, og derfor sejler den gennem bølgerne og ikke over dem. Derfor er det altså vigtigt at huske sejlertøj, når man skal krydse. 

Hvor langt har du og båden sejlet sammen?

- Jeg har haft den siden 2016, så jeg vil tro, at det nærmer sig 8.000-9.000 sømil.  Der er blevet til mange ture, men den første Fyn Rundt med min kæreste Kjersti var helt særlig. Det var stort, fordi båden var helt ny for os, men vi var også nye for hinanden.

- Vi sejlede doublehand fra Kerteminde Havn, og under vores sejlads husker jeg særligt en episode i Lillebælt. Det havde været fint vejr, meget stille, og Kjersti havde sat mad over. Jeg sejlede båden, og pludselig kunne jeg se en byge komme over mod os.

- Vi sejlede med genuaen, og jeg tænkte, at vi skulle skynde os at få den ned. Det gik for langsomt, fordi regnen kom hurtigt. Hun blev helt gennemblødt, og der tænkte jeg, at hun sku var sej nok. Da vi havde fået tørt tøj på, grinede vi blot. Så fik vi også testet vores parforhold.

Er der en tur, du vil fremhæve?

- På min første Silverrudder-tur endte jeg med at knække masten. Jeg sprang hækstaget, da det blæste en del ved Bogense. Det gik rigtig godt, jeg havde lige taget storsejlet ned og var ved at lave en vending ind mod land, da hækstaget sprænger. Masten knækker, men jeg kan heldigvis sejle ind mod land. Der var også flere af de andre sejler, som var henne og spørge til, om jeg var okay.

- Den største oplevelse har dog været til Silverrudder i 2021, hvor det tog 48 timer. Her fulgte jeg med den unge sejler, Klaus Rønn Madsen, som har en mere moderne båd, fordi der næsten ingen vind var, så vi fulgtes ad og ringede til hinanden. Det tog utroligt lang tid, men vi nåede da i mål. Jeg sov lidt undervejs, men hold da op en tur. Det var så tåget, at jeg ikke kunne se noget, og jeg var vildt bange for at sejle ind i færgen i Svendborgsund. 

Hvad er din bedste oplevelse ved at sejle?

- Min bedste oplevelse ved at sejle er, når man kommer ud på yderkanterne og virkelig lærer noget om sig selv. Eksempelvis på de her langdistancesejladser, eller når ens kæreste kravler ud på fordækket, mens det i  virkeligheden var mig, som havde tøj på til det. 

- En særlig oplevelse var, da jeg endelig fik min lillebror, som ikke plejer at være interesseret, til at hjælpe mig. Han og jeg skulle sejle båden hjem fra Svendborg, og vi var heldige med vejret. Medvind, 12 - 14 m/s og derfor besluttede jeg mig for at give ham en vild oplevelse.

- Jeg satte spilleren med stor selvsikkerhed, som om jeg altid gjorde den slags i den slags vind. Ja, han endte i hvert fald med at have  begge hænder på roret, lidt bleg i ansigtet, men med et stort smil på ansigtet. Det bliver endnu bedre, da det er allerværst, og en Benny Hill-sang, som man kan betegne som totalt klovne-musik, skråler ud af højtaleren.

Hvordan har du lært at sejle?

- Jeg har altid sejlet kapsejlads mod og med dygtige folk og har brugt rigtig lang tid på det. Jeg har dog lært mest af min far (Jens Mohr, red.), da vi sejlede langtur. Dertil er kapsejlads spændende, og jeg lærer noget nyt af andre hele tiden. Det er sjovt at være på vandet, og jeg kan slappe af i det. 

Hvordan fungerer båden som familiebåd?

- Da Spækhuggeren blev bygget, var den jo ment som en familiebåd, og nogle danskere har stadig et forhold til den, som om en familie kan tage af sted på tur i den. Det er dog ikke det samme som dagens standarder. Vi var kun tre af sted, og her kom man hinanden ved. Det gode ved en lille båd som Spækhuggeren er, at man kan komme tæt ind ved land og ligge ved anker.

- En episode, hvor vi var mange mennesker ombord, var, da jeg havde fødselsdag, og vi lå til ved Anholt. Vi lå tæt side om side med de andre både, og det kunne kun lade sig gøre på grund af bådens lille størrelse. Vi var vel omkring 12 mennesker, og det lykkedes da, men der kom så også vand ind af drænhullerne. 

Har I selv renoveret noget ombord?

- Ja, vi har ordnet osmose i bunden som så mange andre sejlere. Masten plus riggen har jeg lavet selv. Da den knækkede, havde jeg ingen penge, og derfor spurgte jeg Riggerne i Svendborg, om jeg måtte lave den hos dem og selv betale for omkostningerne. Jeg endte faktisk med at få et arbejde hos dem.

- Vi har også malet den indeni og sat opgraderinger på med blokke og tovværk. Sen kræver stadig en stor hånd med fribordet, inventaret og overbygningen, der trænger til en overhaling. Men det kommer nok en dag. 

Hvad kunne have været bedre konstruktions- og indretningsmæssigt? 

- Nu arbejder jeg et sted, der istandsætter Spækhuggere, og her laver vi meget om på apteringen. Det er også tilfældet i "Olivia", hvor forkøjen er meget lille. Jeg kan for eksempel lige være der, så derfor kunne det da være dejligt at forlænge den en smule.

- Derudover kunne den også gøres bedre ved at afstive den bedre med et hovedskot. Dengang de blev bygget, blev det ikke tænkt ind, men skottet, som er en plade, man sætter ind lige foran eller bagved masten, er en vigtig del til at afstive båden. Det er noget af det, som jeg gerne vil have lavet, men der er jo mange ting, man ikke må pille ved, fordi det er en klassebåd.

Har du en sjov historie om dig selv, som du har lyst til at dele med Minbaad.dk's læsere?

- Jeg har lavet et opsamlingssystem til min genua, efter jeg har stjålet idéen fra Ylva-danmarksmesteren Leif Pehrson. Med den kan jeg stramme sejlet op uden et spil. Jeg har sat en aflaster på en skinne og et snoretræk, så når jeg har sat sejlet op, kan jeg fintrimme den uden spillet.