Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

260 nye gymnasieelever skal lære at sejle i Rungsted – for sejlsport åbner mennesker og verdenen

Et helt unikt og nyt samarbejde ser dagens lys i uge 34 i Rungsted Havn, når 260 helt nye 1. G gymnasieelever sendes af sted i livlige sportssejlbåde, for at lære at mestre havet, bølgerne og hinanden.

Af Troels Lykke |

Samarbejdet ”Sejllads på skoleskemaet” er opstået mellem Sailing Innovation Lab, Kongelig Dansk Yachtklub og Rungsted Gymnasium og formålet er at levere en helt unik dannelse og oplevelse til de helt unge mennesker – for intet som sejllads kræver samarbejde, fokus og stærk faglighed, lyder det i en pressemeddelelse.

Samarbejdet og afhængigheden af hinanden på vandet kan ikke beskrives, det skal opleves – og samtidig indeholder sejllads en helt naturlig faglig kobling med mange fag i gymnasiet, såsom naturgeografi, fysik, biologi, idræt.

På vandet kræves elevernes koncentration100%, og båden sejler først, når alle mestrer deres individuelle opgave, og her er hverken plads til Instagram eller Snaps, her er vi til kun til stede i nuet, hvilket er sund træning for de unge og skærper deres koncentrationsevner.

Vi har helt glemt at lære ungdommen at sejle, og vi skal jo huske, at Danmark er en søfartsnation, så det er en kæmpe fejl, for sejlsport åbner både det enkelte menneske og åbner verden. Derfor har Sailing Innovation Lab igangsat projekt ”Sejlads på Skoleskemaet”, foreløbig på tre gymnasier i Danmark (i Lemvig, Oure og Rungsted) og tænkes efterfælgende udbredt til større dele af Danmark.

På Rungsted Gymnasium afprøvede samtlige medarbejdere konceptet i sidste uge i strid vind og regn og alligevel med kæmpe succes, nu er turen kommer til alle Rungsted Gymnasie 1.g elever i næste uge.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader