Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Skywalker ses her ved en turbøje fra Danske Tursejlere. Foto: Jan W. Madsen

Lad vær med at lege med delfinerne - de kan havne i bådmotorens skrue

Skywalker-delfinen er blevet for glad for menneskeligt selskab.- Men vi skal sørge for ikke at lege med delfinerne og menneskeliggøre dem. Hvis Skywalker bliver for vant til mennesker, kommer hans liv i fare, siger Lars Mikkelsen, der følger de danske delfiner tæt. Skriver TV MidtVest.

Af Troels Lykke |

Delfinen Skywalker, der i 2021 udvandrede fra Skotland til Thyborøn Kanal, opholder sig her i sommer i Lillebælt og de omkringliggende farvande.

Mange lystsejlere har fået en stor oplevelse med den 11-årige delfin, der kommer helt tæt på bådene, men der er noget i adfærden, der bekymrer naturfotograf Lars Mikkelsen fra Hjerm ved Struer.

Skywalker er simpelthen blevet for glad for menneskeligt selskab.

- Vi skal sørge for ikke at lege med delfinerne og menneskeliggøre dem. Hvis Skywalker bliver for vant til mennesker, kommer hans liv i fare, siger Lars Mikkelsen, der følger de danske delfiner tæt.

Det skriver TV MidtVest (se tv-indslag)

På de sociale medier kan man i øjeblikket se flere videoer, hvor Skywalker ser ud til at optræde for sejlerne. Den springer op af vandet, bider i ankerkæder, trækker rundt med bøjer og leger med bolde, der bliver trukket efter bådene.

Kan blive ramt af skruen

- Det specielle ved Skywalker er, at han opsøger mennesker. Han har så meget testosteron i kroppen, at han elsker at optræde. I stedet burde han bruge tiden på at søge føde, og samtidig risikerer han også at blive ramt af en skrue eller blive viklet ind i kæder og snore, så han ikke kan komme fri, siger Lars Mikkelsen.

Han og de andre eksperter bag Facebook-gruppen Delfiner i Danmark kommer derfor med en opfordring til de mange sejlere, der gerne vil ud og se delfinen.

- Man skal ikke interagere med ham, man skal ikke smide legetøj ud til ham eller vende båden for at komme tæt på. Man skal fortsætte med det, man var i gang med, og ellers nyde synet, hvis han selv kommer tæt på, siger han.

Kilde. TV MidtVest

Motor
content-loader
content-loader
content-loader