Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Vejrkort fra DMI.

Klar til at tjekke din båd igen-igen for i nat og fredag morgen ventes vindstød af orkanstyrke

Et kort hidsigt lavtryk vil ramme Danmark.- I nat og fredag morgen kan det blive meget voldsomt med vindstød af orkanstyrke, forklarer Peter Tanev fra TV 2 Vejret, der har udsendt varsel for vindstød af orkanstyrke i flere dele af landet. Se DMIs kategori 1 varsel. Vinden vil primært komme fra syd.

 

Af Troels Lykke |

Orkanstødene risikerer at ramme langs den jyske vestkyst, Det Sydfynske Øhav samt på Vestsjælland og Lolland, mens Nordsjælland kan forvente vindstød op til stormstyrke.

Varslet er todelt, idet der er varslet for hele den sydlige halvdel af landet – på nær Bornholm – fra fredag klokken 00 til 09. For den nordlige halvdel af landet gælder stormvarslet fra fredag klokken 09 til 12, skriver TV 2 Vejret, se deres vejrkort

Vindstød af stærk storm kan få træer til at vælte, løse genstande som for eksempel trampoliner eller havemøbler vil flyve rundt, mens teglsten og grene kan rive sig løs.

Lavtrykket er en hurtigløber, så det kraftige vindfelt vil bevæge sig hurtigt nordpå, og allerede ved 08-tiden aftager vinden sydpå.

Som det sidste sted i landet rammer den voldsomme vind Nordjylland i formiddagstimerne med risiko for vindstød af orkanstyrke i Jammerbugten.

DMIs varsel - næste 48 timer

Varsling om vindstød af orkanstyrke Der er varsel om stormende kuling med vindstød af stærk stormstyrke

Natten til fredag og fredag morgen og formiddag langs den jyske vestkyst, ved vestlige Østersøen og i Kattegat-området.

Et lavtryk udvikles torsdag eftermiddag over det sydlige England og den sydvestlige del af Nordsøen. Lavtrykket ventes i aften og natten til fredag bevæge sig mod nordøst over Nordsøen til Sydnorge og Skagerrak mens det uddybes kraftigt, skriver DMI

Med lavtrykket følger et større regnvejr og kraftig blæst fra sydvest og vest. De seneste prognoser viser, at der ved den jyske vestkyst, i Kattegatområdet og stedvis over den sydlige del af landet, en overgang vil blæse middelvind af stormende kuling, lokalt måske storm, og vindstød af stærk stormstyrke, ved Vadehavet, Kattegat og den nordlige del af Vestkysten op til orkanstyrke.

Resten af landet får ikke middelvind af stormende kuling, men mange steder får vindstød af stormstyrke, lokalt måske stærk stormstyrke. Lavtrykket ventes at hurtigt bevæge sig op over Norge i løbet af fredagen, dermed vil den kraftige blæst aftage sydfra i løbet af fredag formiddag.

Lavtrykkets præcise bane og uddybning er fortsat lidt usikker, hvorfor det endnu er noget usikkert hvor kraftig vinden bliver og hvilke områder, der bliver hårdest ramt. Vi holder øje med udviklingen og opdaterer ved behov.

Vagthavende meteorolog Martin Lindberg, opdateret af Marielle Fournier, torsdag 22. februar kl. 14.00

Kilde. DMI

Motor
content-loader
content-loader
content-loader