OL-blues er et problem, hvor eliteidrætsudøvere oplever et nedtrykt humør efter OL - bronzevinder i sejlsport blev ramt

Næsten hver fjerde atlet blev ramt af fænomenet ’OL-blues’ efter OL i Tokyo 2021. Det viste et forskningsprojekt, Team Danmarks sportspsykologer foretog før, under og efter legene. Erfaringerne bliver brugt i ny indsats for de danske atleter, der om kort tid er på vej til OL i Paris, skriver Team Danmark til pressen.

De fleste atleter arbejder frem mod det hele karrieren. For mange er det den ypperste medaljeskammel, man kan stå på. Hele verden ser med, og mange får foreviget de symbolske ringe af en tatovør efterfølgende. OL er noget helt specielt. Netop derfor er der også en lang række atleter, der efterfølgende har svært ved at sunde sig oven på oplevelsen.

Fænomenet er velkendt og bliver kaldt OL-blues. Team Danmarks sportspsykologers undersøgelse fra OL i Tokyo 2021 var den første – også i international målestok – der satte tal på fænomenet. Den viste, at omkring 25 pct. af OL- og PL-atleter bliver ramt af OL-blues, fortæller Greg Diment, der er faglig leder for Team Danmarks sportspsykologiske team.

”Det er umuligt at forudsige, hvem der bliver ramt. Man kunne måske godt tro, at det hænger sammen med, hvorvidt ens sportslige ambitioner bliver indfriet, men OL-blues kan lige så godt ramme en medaljevinder som en atlet, der underpræsterer. Det er rigtig svært at forudsige, hvem der er mest udsat, men der er en tendens til, at kvindelige atleter oftere bliver ramt end mandlige, uden at vi kan sige hvorfor, det forholder sig sådan,” siger Greg Diment Faglig leder sportspsykologi.

OL-blues defineres som den post-olympiske periode, hvor eliteidrætsudøvere kan opleve et nedtrykt humør og tab af interesse for livet.

Det udmønstrer sig typisk ved, at man sætter spørgsmålstegn ved sin identitet som atlet, får en følelse af tomhed og manglede retning i livet og generelt har svært ved at finde fodfæste efter det store højdepunkt, som et OL typisk er.

Tidligere OL-sejler Jena Mai Seaton: Godt med fokus på problem

Jena Mai Seaton, der vandt OL-bronze i Rio i 2016, og som i dag er landstræner for 49erFXerne i Marseille lige nu, fortæller på sin facebook-side:

"Jeg stod selv med samme følelse tilbage i 2016 efter OL og efter VM i 2018, hvor vi netop havde kvallificeret Danmark til OL, men jeg valgte at stoppe min aktive sejlsports karriere. Jeg har også mødt det mange gange sidenhen i mit virke som landstræner. Det er ikke kun atleter der kommer til OL og får deres “drømme” opfyldt, det er også alle de atleter der forsøgte at komme dertil, eller forsøgte sig med andre sportslige mål. Følelsen kan opstå om man når sine mål eller ej, så jeg er dybt taknemmelig for, hvis der endelig bliver taget hånd om atleternes ve og vel, efter målet er nået, eller efter endt karriere," fortæller Jena Mai Seaton, der tidligere hed Hansen til efternavn.

Samtaler med alle atleter

Efter OL og PL i Tokyo har Team Danmarks sportspsykologiske team været i kontakt med samtlige danske atleter, der deltog i legene. Og selv hos de atleter, der ingen problemer havde, var der stor taknemmelighed for den opmærksomhed, der har været omkring deres mentale tilstand.

”Nogle samtaler med atleterne varede halvanden time, mens andre blot varede fem minutter. Men fælles var, at uanset om atleterne have noget på hjertet eller ej, så var de enormt taknemmelige for opkaldet, og at vi tog deres mentale tilstand alvorligt,” siger sportspsykologisk konsulent, Gregory Michael Diment.

BMX-køreren Simone Tetsche Christensen er en af de mange atleter, der oplevede OL-blues, og som Team Danmarks sportspsykologiske team hjalp gennem perioden før, under og efter legene i Tokyo.

”Jeg var i finalen til OL, og den dag var sindssygt fed. Efter finalen havde jeg ikke lyst til at gå i seng, for den her dag måtte bare ikke slutte. Men allerede morgenen efter finalen, var der en masse følelser, der gik igennem mig. Jeg havde ret hurtigt en følelse af at have gjort så meget, arbejdet så hårdt for så lidt tid. Jeg var total færdig og drænet. Jeg havde bare lyst til at sidde og tude. Jeg kom ud og så en masse fede ting de efterfølgende dage, så mine følelser fik ikke lov til at stikke af. Men det var fra én yderlighed til en anden,” siger hun og fortsætter:

”Som atlet er vi meget hårde ved os selv, og den her accept af, at man også skal igennem det her, er svær. Derfor var det fedt, at få Gregs hjælp til at forstå de følelser, jeg gik igennem. At snakke med en, der kommer fra Team Danmark og dermed kommer udefra, er en stor hjælp. Team Danmarks folk har atletens ryg 100 pct. Det giver en ekstra tryghed, at jeg kan tale med Greg om alt,” siger Simone Tetsche Christensen.

Arbejdet er intensiveret frem mod Paris

Simone Tetsche Christensen har efterfølgende valgt at indstille sin karriere, men hun understreger, at det er vigtigt, at der bliver fulgt op på OL-oplevelsen, for at man som atlet kan komme godt videre.

”Det er vanvittigt vigtigt med den her opfølgning. Nu kan jeg se på et billede af mig selv fra OL og være stolt og tænke over, hvor hårdt jeg kæmpede. Den her refleksion betyder, at jeg nu kan tænke på OL som en stor oplevelse. Tidligere var jeg på grænsen til at tænke, at det var ikke alt det værd. Det var frygteligt at komme igennem den periode efterfølgende, men det er vigtigt, at man kommer til den erkendelse. For det er træls, hvis OL er noget man har dårlige minder om, når man bruger så meget tid på at blive en del af,” siger Simone Tetsche Christensen.

Her kort før legene i Paris er der således også endnu større fokus på OL-blues hos Team Danmark.

”Vi har taget de erfaringer og den viden, vi har fået, med os i arbejdet frem mod OL i Paris. Frem mod legene i Paris har vi intensiveret arbejdet med OL-blues. Nu ved vi mere om, at OL-blues rammer en betydelig del af atleterne, og det tager vi dybt alvorligt. Vi skal opfange dem, som har det svært, og hjælpe dem. Som noget nyt har vi her op til OL taget kontakt til alle atleter for at etablere en menneskelig kontakt, og det vil så være den samme sportspsykologiske konsulent, der følger op med den enkelte atlet efter OL for at høre, hvordan de har det, efter de er kommet hjem. Nogle vil ikke opleve problemer, mens andre vil opleve et tomrum, når OL er overstået, og det store mål er indfriet. Nogle vil stille sig spørgsmålet: ’nu er jeg ikke på vej mod OL, og hvem er jeg så',” forklarer Greg Diment. 

Ud over sit arbejde med en række atleter har Greg Diment også fået rollen som Welfare Officer under OL. Rollen er ny i IOC-regi og skal understøtte atleternes mentale sundhed under OL.