Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Anders Bertelsen formåede i 2023 at bryde Claus Høj Jensens mangeårige dominans i H-båds-klassen. Foto: Peter Brøgger

Det sidste fif til en bedre start - danmarksmester Anders Bertelsen giver gode råd til sejlerne i aften

Danmarks bedste H-bådssejler fra 2023, Anders Bertelsen, er på pletten, når foredraget Trim og Tricks onsdag løber af stablen i Aarhus. Det er gratis at deltage.

Af Sara Sulkjær |

Hvordan gå de ekstra grader højere til vinden? Og hvad med rigspændingen? 

Spørgsmålene er mange, når nye såvel som garvede sejlere sætter kurs mod kapsejladsbanen.

 

Her, på banen blandt de andre dygtige sejlere, er det marginalerne, der tæller. Marginaler, som kan blive dine, når Aarhus Internationale Sejlsportscenter åbner dørene til foredraget Trim og Tricks:

- Skal du lige bruge det sidst fif for at få den bedste start, så har du her muligheden for at lære det hele i godt selskab, lover de aarhusianske arrangører.

Guldkornene får deltagerne fra Anders Bertelsen. En sejler, der er forsvarende danmarksmester i H-båd, og som ligeledes har snuppet en bronzemedalje ved verdensmesterskabet på Gardasøen.

Alle er velkomne

Det er oprindeligt Aarhus Sejlklubs sejlerskole, der står bag arrangementet, men da sejlsport er sjovere i fællesskab med andre, har arrangørerne valgt at invitere alle sejlsportsinteresserede indenfor.

Det sker allerede i aften, onsdag, kl. 19.00 i Aarhus Internationale Sejlsportscenter.

Om arrangementet:

Dato: Onsdag d. 24. april kl. 19.00

Placering: Aarhus Internationale Sejlsportscenter

Tilmelding:foredrag@mrba.dk 

Pris: Det er gratis at deltage

Motor
content-loader
content-loader
content-loader