Gå til hoved-indhold
Motorer
Baadhuset A/S importerer nu af de hollandske Craftsman diesel motorer fra 16-80 hk. Her ses en med 42 hk. PR-foto

Ny prisbillig indenbordsmotor Craftsman-diesel importeres nu af Baadhuset A/S

Baadhuset A/S er nu importør af de hollandske Craftsman-diesel-motorer fra 16-80 hk. De fleste er baseret på Mitsubishi industri-motorer og mariniseret hos Craftsman. - De er usædvanligt stærkt prissat, eksempelvis koster en 42 hk kun 49.800 kr., fortæller Claus Bak fra Baadhuset A/S.

Af Troels Lykke |

Man kan være rystende nervøs for sin indenbordsmotor, hvis den går ned - en ny kan nemlig koste svimlende summer, som nærmest totalskader ens båd.

Men i Beder, syd for Aarhus, hos Baadhuset A/S har man fundet en prisbillig motor i de hollandske Craftsman-dieselmotorer fra 16-80 hk:

- De fleste er baseret på Mitsubishi-industrimotorer og mariniseret hos Craftsman i Holland. De er usædvanligt stærkt prissat, eksempelvis koster en 42 hk kun 49.800 kroner. Importaftalen blev indgået i februar, og der er allerede solgt seks styks, fortæller Claus Bak til Motorbaadsnyt.dk.

Craftsman til Tender-både

Det er de såkaldte Tender-både, der primært har været modtagere af Craftsman-dieselmotorerne:

- Vi har solgt en del af dem, som er monteret i vores hollandske LifeStyle-diesel-Tender-både, så nu har vi adgang til reserve og servicedele. Vi så også en nicheforretning ved at sælge dem. De, vi har solgt, er til udskiftning af kunders gamle motorer, forklarer Claus Bak.

Læs mere om motoren hos www.baadhuset.dk.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader