Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Johan Søe lavede flot 3. plads i iQ foil mandag i Marseille. Foto: Peter Brøgger
Kapsejlads
Johan Søe forklarer her mandag til minbaad.dk om sejladsen. Foto: Peter Brøgger
Kapsejlads
Johan Søe startede med imponerende 3. plads ved OL i IQ Foils. Foto. Jean Louis-Carli / World Sailing
Kapsejlads
Johan Søe ses her med sin træner Sebastian Kornum, th. Foto. Jean Louis-Carli / World Sailing

iQ foil-surfer Johan Søe lagde ud med en 3. plads i slalom ved OL - sejladsen tog fem minutter - rorvinge knækkede før start

Flot, flot første sejlads i iQ-foil for aarhusianeren Johan Søe, der lagde ud med en tredjeplads i det 23 både store felt, hvor vi så en flot halvvindsstart, hvor efter han bankede rundt om tre mærker med 28 knobs fart i 7 knobs vind. Kort før start blev Søe sejlet ned og fik ødelagt rorvinge, men nåede at skifte. Opdateret 20.33.

Af Troels Lykke |

Der blev kun sejlet en sejlads i dag i iQ-foil og det gik godt, set med danske øjne. Danskeren tog en 3. plads i første sejlads, blandt 23 surfere.

På CV’et har den 21-årige Johan Søe fra Aarhus da også imponerende titler, som både U21 europamester og verdensmester i windsurfing slalom samt U21 europamester og U21 viceverdensmester på den nye olympiske windsurfer IQ foil.

Starten mandag var imponerende at se, hvor surferne allerede var oppe på op mod 28 knob på deres foils, inden starten gik. Her timede Johan Søe startlinjen helt fremme, det så imponerende ud.

Blev sejlet ned før start

- Faktisk kom jeg noget sent ind i starten, da jeg blev sejlet ned af en modstander lige før start og ødlagde bagvingen. Herefter sejlede jeg ned til Sebastian (træneren Sebastian Kornum, red.), hvorefter han skiftede bagvingen, så vi kunne nå starten, siger det høje muskelbundt til minbaad.dk.

Johan Søe nåede starten, da starten lige efter blev afblæst, da der var tyvstart.

- Men min træner var hurtig til at skifte bagvingen, siger Johan Søe.

Efter den imponerende start blev tre mærker rundet og sejladsen tog kun 5 minutter før iQ-foil surferne i mål.

Herefter havde iQ-foil feltet to starter mere, men de blev aflyst, da vinden droppede. Her lå Johan Søe nummer ti i en af de sejladser, der blev skudt af.

En sejlads ad gangen

Om hvad han forventer af resultat ved OL, siger Johan Søe i Caroline Wozniacki-stil.

- Jeg tager et ræs ad gangen og håber på det bedste, men det var fedt i dag fordi det var en god start med en 3. plads, siger Johan Søe, sent mandag efter ham og Sebastian Kornum havde udskiftet hans reservevinge. Og landsholdets bådebygger Jeremy Gale hjalp ikke, for det må han ikke i det tilfælde, oplyser Dansk Sejlunion.

- Det er OA (i OL-organisationen), der står for det, lyder det fra Dansk Sejlunion.

Tirsdag forventes at blive gennemført fem sejldser i iQ-foil feltet. Første start går klokken 12.10. Der er planlagt tre sejladser hos 49er og 49erFXerne.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader