Solo-sejler Jan Møller roser Raymarines Alpha display efter test på sin 49 fods Farr-konstruktion
Den tidligere solojordomsejler, Jan Møller fra Vedbæk, har fået Raymarins nye Alpha display. - Mastedisplays kan noget helt særligt, du kan som rorgænger koncentrere dig om at styre med de data som du har valgt at se lige i synsfeltet, siger Jan Møller, der her anmelder produktet.
Det nye Alpha display dukkede op lige før sæsonen. Det var ventetiden værd. For lige siden jeg hørte om det og så det på forskellige udstillinger havde jeg glædet mig til at sætte det på Dream On (49 fods sejlbåd, red) som en udvidelse af mit gode Raymarine system.
Mastedisplays kan noget helt særligt – du kan som rorgænger koncentrere dig om at styre med de data som du har valgt at se lige i synsfeltet, fortæller Jan Møller til minbaad.dk.
Vi bad sejleren om en kommentar, efter vi selv testede det med stor succes på en Hallberg-Rassy 69 (til 47 mio. kroner.), samtidig så vi Raymarines Alpha display på deres stand på Boat Show i Ishøj.
Jan Møller fortæller videre.
Det er for mig at sammenligne med heads-up displays i dyre biler. Fælles for dem er: at har man en gang prøvet det – så vil man ikke undvære det.
Desuden gør det også sejladsen mere ’demokratisk’, når man til kapsejlads ikke liige fanger farten eller højden – så er man ret sikker på at der kommer en kommentar oppe fra ’bøfferne’. (læs gasterne)
Let montage
Montagen var let, der trækkes et enkelt kabel, som så skal have strøm og forbindes over Raynet systemet, som i forvejen binder kortplotterne sammen. Jeg valgte at montere 9 tommers displayet i portræt retning i den holder man kan tilkøbe, let og stærkt og hurtigt.
Efter at have gæstet en del både med andre systemer gennem tiden var jeg lidt spændt på hvordan jeg skulle få data vist, de gange jeg havde set disse blive ændret var det meget kompliceret og forbeholdt ganske få eksperter som mestrede dette.
Let at indstille
Min nervøsitet viste sig at være fuldstændig ubegrundet. Jeg tror enhver som har prøvet en iPad eller en smartphone kan indstille Raymarines nye Alpha display.
Det betyder også at jeg nørder rundt i forskellige muligheder for visninger – og der er mange, jeg skal i gang med at forstå den (for mig) nye ’Sailpoint’ funktion som du kan se på billedet.
Jeg må indrømme: jeg er begejstret, fortæller Jan Møller.
Priser fra Raymarine
Alpha 7 - 11.195 kr. - Alpha 9 -18.695 kr.
SmartWind RSW transducer koster 7.495 kr. men du kan bruge den gamle transducer også, oplyser Erik Raabe fra Raymarine Danmark. Læs mere