Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Harboe Cup blev også sejlet på Skælskørs inderfjord. Foto: Mogens Hansen

Harboe Cup 2024 var med høj sol og op til 12 m/sek. om lørdagen - søndag kunne alle sejle

300 deltagere sejlede kæmpede bl.a. om DM for ILCA 6 klasse for kvinder og ILCA 7 for mænd, samt ungdoms DM for Tera Sport. Derudover blev der kåret yderligere 5 klassemestre, ligesom der for mange klasser var ranglistepoint på spil, fortæller Skælskør Amatør-Sejlklub. Se TV 2-indslag.

Af Troels Lykke |

Den sidste weekend i september var Skælskør Amatør-Sejlklub vært for Harboe Cup, som igen i år var sæsonens sidste store danske jollestævne.  

Blandt de 300 deltagere gjaldt det DM for den olympiske ILCA 6 klasse for kvinder, hvor Anna Munch fra Kaløvig vandt og ILCA 7 for mændm hvor Andreas Krabbe-Christensen fra KDY vandt. Der var også ungdoms DM for Tera Sport, hvor Dragør-sejleren Gustav Mather vandt.

Der  lev under stævnet kåret yderligere 5 klassemestre, ligesom der for mange klasser var ranglistepoint på spil, lyder det i en pressemeddelese.

Lørdag med vind op til 12 m/sek.

Lørdag drillede vejret med en kraftig nordvestlig vind på omkring 10-12 m/s tilsat kraftige vindstød. Det betød aflysninger af en række sejladser.

Til gengæld bød søndagen på fine vindforhold, hvor noget af det tabte kunne indhentes. Begge dage var skinnede sensommersolen og gav temperaturer omkring 13 grader.

Deltagerne kunne derfor tage hjem fra weekendens sejladser med store smil, varme i kroppen og selvfølgelig trætte.

Over weekenden blev afviklet mere end 70 sejladser for de 12 jolleklasser, hvilket kun kan lade sig gøre med et kæmpe hold af hjælpere. Under stævnet var 125 frivillige i gang, ikke alene på vandet og i bureauerne, men også med at lave mad og klargøre faciliteterne i klubben og byen.

De lokale sejlere fra Skælskør og Korsør fik gennemgående pæne placeringer, dog uden at komme på medaljeskamlerne.

Se TV 2 indslag fra stævnet - Se fotos fra Mogens Hansen fra stævnet

Resultater

Tak til

Skælskør Amatør-Sejlklub siger tak til de mange sponsorer, som støtter klubben og stævnet. Udover Harboes Bryggeri tæller de blandt andre Pro-Safe A/S, Orkla A/S, Smartos Telte, One Sails, Dalmose El-Service, Lærkestensgårdens Kartofler, Winner Optimist og Aarhus Seashop.

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader