Gå til hoved-indhold
Udstyr
Glæden ved at fange fisk er stor, det vil Garmin gerne hjælpe dig med til at ske. PR-foto
Udstyr

Garmin lancerer ny 16-tommer ECHOMAP Ultra 2-plotter til seriøse lystfiskere

Garmin udvider nu sin ECHOMAP Ultra 2-serie med en ny 16-tommer plotter rettet mod kystnære og indlandsfiskere, der ønsker større skærm, høj opløsning og avanceret ekkolod.

Af Troels Lykke |

Den nye model ECHOMAP Ultra 2-serie er den største touchscreen i serien og kombinerer fuld HD IPS-skærm med tastaturbetjening for optimal læsbarhed og præcision i solen.

ECHOMAP Ultra 2 leveres med eller uden GT56UHD-transducer og understøtter Ultra High-Definition ClearVü og SideVü scanningsekko samt traditionelt CHIRP-ekkolod. Der er også mulighed for tilslutning til Garmins LiveScope-serie af live-scanning ekkolod.

Kortlægning og netværk

Plotteren understøtter Garmin Navionics+ med Auto Guidance+ og kan udvides med Vision+-kort for ekstra detaljer og skyggeeffekt. Trådløst netværk mellem flere enheder gør det muligt at dele ekkolod, waypoints og ruter uden ekstra kabling.

Funktioner

  • HDMI-udgang: Mulighed for spejling til ekstern skærm eller tv.

  • Multiband-GPS: Øget præcision i vanskelige forhold.

  • Integration med Force-elmotorer: Trådløs styring af navigation og hastighed.

  • Stemmestyring: Kompatibel med headset via Bluetooth.

Tilgængelighed og pris

Plotteren bliver tilgængelig fra august 2025 og sælges til en vejledende pris på 38.749 kr uden transducer og 41.099 kr med GT56UHD-transducer. Se mere

Motor
content-loader
content-loader
content-loader