Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Racing during The Ocean Race Europe 2025 in Kiel, Germany on August 10, 2025. (Photo by Vincent Curutchet / The Ocean Race Europe 2025)
Kapsejlads

IMOCA 60-kollision i Kiel i The Ocean Race Europe

Første etape af The Ocean Race Europe fik en dramatisk begyndelse, da Schweiz’ Holcim PRB og Italiens Allagrande MAPEI Racing kolliderede få minutter efter starten i Kiel i en luv-læ situation. Begge både vendte straks tilbage til havn for at få vurderet skaderne. Se kollision 4.30 min. ind i video.

Af Troels Lykke |

To mandskaber  fra Holcim PRB og Allagrande MAPEI Racing måtte, efter kollision, sætte kursen mod havn for inspektion og reparationer i The Ocean Race Europe, hvor første tur for de syv IMOCA 60ere går til sydengelske Portsmouth.

Holcim kom i havn med store skader på bagbordssiden, hvor skroget var revnet over et større område. Allagrande Mapei ankom med flænset Code Zero, et revnet storsejl og skader på deres outrigger.

Juryen skal afgøre årsagen
Hvordan kollisionen præcis kunne ske, er endnu uklart. Sagen vil blive behandlet ved en længere høring i kapsejladsjuryen. De første billeder viser en ekstremt tæt situation, som er fuldt dokumenteret på YouTube.

Efter kollision. tog franske Biotherm føringen i IMOCA-feltet og passerede Kiel Lighthouse scoring gate som første båd.

Dermed sikrede holdet sig de første to point i regattaen, tæt forfulgt af landsmændene på Paprec Arkéa. Skipperne havde på forhånd forudset en intens og taktisk etape med meget skibstrafik og mange mærker at navigere uden om på vejen rundt om Danmark.

Perfekte forhold for foilende racere
Starten gik i strålende solskin og en frisk vestenvind på 15-19 knob, der gav hurtige, flade vandforhold og perfekte betingelser for de foilende både.

Publikumsstemningen var i top i Ocean Live Park, hvor tusindvis af tilskuere havde taget opstilling for at følge starten.

Sailor’s Parade satte stemningen
Tidligere på dagen deltog holdene i en inspirerende udgave af The Sailor’s Parade, hvor sejlerne gik gennem Ocean Live Park omgivet af et entusiastisk publikum, inden de gik om bord på bådene. På pontonen blev der givet de sidste interviews, før fortøjningerne blev kastet, og kursen sat mod eventyret til søs.

Hårde forhold venter det første døgn
De næste 24 timer ventes at byde på intense forhold med kraftig vind og høj fart, indtil feltet når nordspidsen af Danmark. Herefter ventes vinden at aftage.

Mere information kan findes på www.theoceanrace.com  (se tracking)

  • Team Malizia (GER) – Skipper Boris Herrmann

  • Team Holcim – PRB (SUI) – Skipper Rosalin Kuiper

  • Team Paprec Arkéa (FRA) – Skipper Yoann Richomme

  • Canada Ocean Racing – Be Water Positive (CAN) – Skipper Scott Shawyer

  • Allagrande Mapei Racing (ITA) – Skipper Ambrogio Beccaria

  • Biotherm (FRA) – Skipper Paul Meilhat

  • Team AMAALA (SUI/KSA) – Skipper Alan Roura

Motor
content-loader
content-loader
content-loader