Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
To både i nærheden fik varmeskader i Præstø Havn, men ingen personer kom noget til.

87-årig slap ud af brændende motorbåd i Præstø Havn - reddede kun badekåbe, briller og telefon

Natten til tirsdag brød en 10 meter lang motorbåd i brand i Præstø Havn, mens den 87-årige ejer, Ole Jørgensen, lå og sov ombord.

Af Troels Lykke |

– Jeg vågnede ved, at jeg hostede voldsomt, og så kunne jeg lugte røg, fortæller han til TV2 Øst - se dramatiske billeder.

Han fik hurtigt slukket for strømmen, sprang i land og advarede nabobådene, inden han ringede 112 klokken 00.30. Brandvæsen og politi nåede frem, men båden stod ikke til at redde.

To både i nærheden fik varmeskader, men ingen personer kom noget til. Ole Jørgensen mistede alt ombord – undtagen sin grønne badekåbe, briller og telefon.

Politiet mener, at branden skyldtes en elektrisk fejl.

Kilde. TV2 Øst

Motor
content-loader
content-loader
content-loader