Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
XR 41 FormulaX fører stadig OCR-VM i klasse B.
Kapsejlads
Den regerende verdensmester i ORC-VM, klasse B, Grand Soleil 44, WindWhisper, ligger nummer to, mens XR 41eren Dixi med Erik Stannow fra Helsingør er på en 3. plads.

XR 41 FormulaX fortsætter sejrsstimen ved ORC-VM i Tallinn

Efter sejren i tirsdagens distancesejlads fortsatte Jesper Radich og hans XR 41-hold FormulaX onsdag med at dominere ved ORC-VM i Tallinn. I let vind og høj sol sikrede holdet to førstepladser og en andenplads i dagens tre sejladser.

Af Troels Lykke |

Skipper Jesper Radich fik reddet kastanierne ud af ilden ved VM i Tallin.

Særligt i første sejlads onsdag fik FormulaX en vanskelig begyndelse. Minbaad.dk kunne fra pressebåden se, hvordan den 49-årige tidligere America’s Cup-sejler Jesper Radich lå helt nede som nummer 14 efter starten, der ikke var noget at skrive hjem om. 

Men på andet opkryds lykkedes det dog at sejle sig helt frem og slå den hårde konkurrent, den polske Grand Soleil 44 WindWhisper – en flerdobbelt ORC-verdens- og europamester.

Båden blev styret igen af en af verdens bedste matchrace-sejlere, Jeppe Borch fra KDY.

VM fortsætter til lørdag

På tredje stævnedsdag blev der sejlet i 20 graders varme og stabil brise – forhold, som de fleste sejlere drømmer om. FormulaX fører nu samlet foran konkurrenten DIXI 5, en anden XR 41, der ligger på tredjepladsen.

Fredag sejles endnu en mindre distancesejlads, inden verdensmesterskabet afgøres lørdag i Tallinn.

Dansk hold må veje 830 kilo

FormulaX-holdet består af 10 danske sejlere, der samlet er vejet ind til 830 kilo. Under stævnet bliver sejlerne løbende testet for at sikre, at vægten holder sig under den fastsatte grænse.

FormulaX-besætningen er:

  • Skipper: Jesper Radich

  • Rorsmand: Jeppe Borch

  • Mastemand: Gustav Schwennesen

  • Fordækker: Matias Rossing

  • Mast: Rasmus Taatø

  • Runners: Thor Malthe Andersen

  • Spillertrim: Mads Christian Taatø

  • Pit: Ross Vickers (navigatør)

  • Storsejl: Gonzalo Araújo

  • Fok: Enrico Turrini

Se flere fotos - resultatliste - se X-Yachts video-klip med XR 41ere

Motor
content-loader
content-loader
content-loader