Lübeck-brødrene vinder DM-guld i Spækhugger
Det blev de professionelle sejlerbrødre fra Øresunds Sejlklub Frem, der trak det længste strå, da DM i Spækhugger blev sejlet i Aarhus i weekenden. Ombord på Gimli fra 1973 sikrede rorsmand Mads Emil Lübeck sammen med Christian Peter Lübeck og Mads Hejlesen sig guldet - Mads Emil vandt også i 2024.
Stævnet bød på ti sejladser fordelt over tre dage, hvor sejlerne fik testet sig selv og bådene i alt fra let luft til hård vind.
– Der var alle vindtyper i de ti sejladser. Fredag var vinden helt oppe på 12 m/sek., og det gav et par kæntringer, fortæller pressemand Kim Devantier fra Vordingborg Sejlklub, som selv sluttede på en sjetteplads.
Klar information på VHF
Et stort plus under mesterskabet var den løbende information fra baneleder Jørgen Thulstrup, der via VHF orienterede sejlerne om pauser og hvornår startproceduren gik i gang.
– Det gav en god ro mellem sejladserne, og langt de fleste både havde VHF om bord. Sejladserne blev afviklet top professionelt, trods der var to bådtyper der skulle startes, med fem minutters intervaller, på den samme bane , så blev startprocedure, omstarter, udsættelser, mærkeflytning osv, bare kommunikeret klart ud og styret med hård hånd af af Jørgen Thulstrup, siger Kim Devantier.
OL-deltagere blandt feltet
Der var prominente navne blandt de 20 deltagende både. Søstrene fra Aarhus, Andrea og Johanne Schmidt, der i 2024 sejlede OL i 49erFX i Marseille, stillede op i egen Spækhugger og sluttede som nummer 13.
Vinderne ved DM var igen rorsmand og lægestuderende Mads Emil Lübeck sammen med Christian Peter Lübeck (CP) og Mads Hejlesen sig guldet – for andet år i træk. En besætning, der har mange timer på vandet på højt niveau, dog er timerne hentet i 49er, Nacra 17og 40 fods katamaraner
Vækst i klassen
Spækhugger-klassen oplever fremgang. Ny unge sejlere kommer til den ældre Spækhugger, hvor de fleste både er fra mellem 1974 og 1978. Sidste år stillede 14 både til DM – i år var der 20.
– Det går frem i klassen. Vi havde 12 både med fra Aarhus, seks både var fra Øresund, og der kommer også flere unge til, siger Devantier til minbaad.dk.
– Det var bare et godt DM, som Aarhus Sejlklub stod for. Sejlerne holdt til i Aarhus Internationale Sejlsportscenter, og rammerne var perfekte, siger han.
Også Albin Express på vandet
Ud over de 20 Spækhuggere deltog også Albin Express-både i stævnet, som blev sejlet parallelt med DM. Søren Juel fra Thurø Sejlklub genvandt DM i Albin Express. Explorers-bådens gaster var Philip Cossen, Claus Hovgaard og Henrik Larsen.
Top 10 – DM i Spækhugger 2025 (Aarhus)
- DEN 95 – Gimli 
 Mads Emil Lübeck, Christian Peter Lübeck, Mads Hejlesen – Øresunds Sejlklub Frem – 19 point
- DEN 65 
 Kim Terp, Bjarne Lindquist, Jørgen Bo Sørensen – Aarhus Sejlklub – 29 point
- DEN 170 
 Mathias Kamban Larsen, Kasper Luxhøi, Peter Keller – Sejlklubben Sundet – 36 point
- DEN 109 
 Jesper Andersen, Søren Andersen, Per Risvang – Aarhus Sejlklub – 46 point
- DEN 135 
 Thomas Sennels, Thomas Hannibal, Kasper Pind Lauritsen – Aarhus Sejlklub – 52 point
- DEN 216 
 Kim Devantier, Jan Devantier, Henrik Elvang – Sejlklubben Snekken – 53 point
- DEN 152 
 Jakob Friis, Kasper Sohn, Rasmus Damsgaard – Aarhus Sejlklub – 55 point
- DEN 63 
 Finn Heiden, Per Stochholm, Jesper Høegh – Sejlklubben Sundet – 56 point
- DEN 210 
 Ingeborg Stenbæk Madsen, Jens Lillegaard, Lars Møller Nielsen – KDY – 58 point
- DEN 296 
 Anders Nielsen, Morten Falk, Søren Hansen – Aarhus Sejlklub – 61 point
Resultaterne kan ses her:Manage2Sail




















