X-Yachts vælger Garmin til digital switching og overvågning til XR 41 - se hvordan det virker
Garmin bliver standard på alle nye XR 41-modeller. Virksomheden er valgt af X-Yachts som leverandør af digital switching og overvågning til den nye XR 41-model, der lige nu kan se på boot Düsseldorf 2025 indtil på søndag. Se video om hvordan Xbox fra Rungsted integrerer Garmin på XR 41.
I takt med at digital kontrol, integration og overvågning fortsat spiller en vigtig rolle inden for sejlsport, fortsætter Garmin med at innovere med specialudviklede løsninger til automatisering ved roret og rundt omkring på båden.
Pontus Fernström, EMEA Marine Segment Director hos Garmin:
"Vi er begejstrede over at kunne tilbyde vores brede udvalg af førsteklasses digital switching og overvågning til XR 41. Dette nye samarbejde markerer starten på et spændende nyt kapitel for begge brands, der forenes i en fælles passion for sejlsport og understreger vores engagement i at forbedre oplevelsen for vores globale kunder. Vi ser frem til at hjælpe med at opfylde flere passioner på vandet – og opnå mange sejrer i kapsejlads."
Efter 45 år med X-Yachts’ sejlsportshistorie markerer XR 41 en seriøs tilbagevenden til X-Yachts’ DNA. Båden er skabt med input fra førende designteams, fremstillet af de fineste materialer og produceret ved hjælp af de mest avancerede teknologier for at tilbyde en uovertruffen kapsejladsoplevelse. Båden, der nu er solgt 14 af, er optimeret til offshore-kapsejlads er XR 41 bygget til at omsætte enhver brise til fart.
"X-Yachts arbejder med en meget selektiv målgruppe af bådejere," siger X-Yachts' CEO Kræn B. Nielsen.
"Dette gælder for alle vores modeller, og i særdeleshed den nye XR 41. Det er afgørende at samarbejde med de bedste partnere og leverandører i det løbende arbejde med bådene, og det er faktisk helt naturligt for os at vælge Garmin til XR 41-projektet."