Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
En 43 fod lang sejlbåd gik opå grund på en sandbanke ud for Scroby Sands ved Norfolk, England. Fire personer – heriblandt to danskere – blev reddet af frivillige fra Caister Lifeboat. Foto: Caister Lifeboat

43-fods sejlbåd grundstødt ved England – to danskere reddet i dramatisk aktion - opdateret

En 43 fods sejlbåd gik onsdag 11. september 2025 på grund på en sandbanke ud for Norfolk, England. Fire personer – heriblandt to danskere – blev reddet af Caister Lifeboat. Besætningen var på vej fra Odense til Cap Verde, fortæller BBC - se tv-indslag. Opdateret kl. 9.51.

Af Troels Lykke |

En 43 fods sejlbåd med fire unge europæere om bord gik onsdag den 11. september 2025 på grund på en sandbanke fem sømil ud for Scroby Sands ved den engelske østkyst. Det endte som en af de mest dramatiske aktioner, Caister Lifeboat har oplevet.

Ifølge redningsbådens styrmand Richard Thurlow blev mandskabet alarmeret klokken 17 dansk tid, da besætningen havde forladt båden og var gået i redningsflåden. Da redderne nåede frem til sejlbåden Argo Navis, var flåden dog tom, og en akut eftersøgning i det oprørte hav blev sat i gang, det skriver BBC.

Fire sejlere i havet

Kort efter fandt redderne de fire sejlere i vandet:

  • Florian Pruckner, 29 år, Østrig (skipper)

  • Simon Bruhn, 28 år, Danmark

  • Halfdan Steenholdt, 24 år, Danmark

  • Nora Vogt, 20 år, Tyskland

“Vi har alle været vidne til en af de mest dramatiske redninger i mange år,” fortæller Richard Thurlow.

Besætningen var på vej fra Odense mod Kap Verde med planer om at krydse Atlanten til Caribien.

“Meget skræmmende”

Skipper Florian Pruckner beskriver hændelsen som “meget skræmmende”:
“Det kunne være gået helt galt på få minutter. Jeg er bare taknemmelig for, at vi slap uden alvorlige skader.”

Den tyske sejler Nora Vogt fortæller, at ventetiden, mens redningsbådene nærmede sig, “føles som en evighed”, og at de var usikre på, hvad de skulle gøre.

Tæt på katastrofe

Caister Inshore Lifeboat, en Medina Class redningsbåd, RNLI Gorleston og et kystvagthelikopter fra Lydd i Kent deltog i aktionen. RNLI Gorleston overførte de fire til Caister All Weather Lifeboat, hvor de blev tilset af læger på land.

Ben Penning fra RNLI Gorleston forklarer, at de vanskelige søforhold gjorde det svært at komme tæt på:

“Vi ramte faktisk bunden på et tidspunkt og kunne ikke komme tæt nok på til at få dem ud. Få sekunder før båden sank, lykkedes det at få fat i dem og trække dem om bord.”

Alle fire sejlere har siden sagt, at de vil vende tilbage til livet på havet – trods oplevelsen, der næsten kostede dem livet.

Se tv-indslag på BBC, hvor danske gaster forklarer om ulykken, der var tæt på at koste dem livet.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader