Marex 390: Skandinavisk finesse i ny familiecruiser
Norske Marex sætter igen barren højt. Med den kommende Marex 390 tager det norske værft deres kendte familiecruiser-koncept til nye højder – og beviser, at praktisk design og æstetisk elegance sagtens kan gå hånd i hånd. Båden vises frem i Cannes til september, fortæller Reese Marin.
Den nye model får officiel verdenspremiere på Cannes Yachting Festival til september 2025, men allerede nu er interessen blandt både entusiaster og fagfolk til at tage og føle på.
Båden placerer sig mellem de populære Marex 330 og Marex 440 – og er med sine knap 12 meter og op til seks sovepladser skræddersyet til både weekendudflugter og længere togter.
– Denne nye model bringer mere plads, smartere løsninger og et frisk design. Det er fjerde generation af det samme koncept – noget, vi hos Marex har forfinet gennem årtier, siger Espen Aalrud, CEO for Marex Boats. Se mere om båden her
Gennemført ned til mindste detalje
390’eren udmærker sig ved at kombinere velkendt Marex-kvalitet med en række nye, gennemtænkte features. Ved førerpladsen finder man en bred skydedør – en detalje, der både forbedrer ventilationen og gør adgangen til dækket langt lettere.
Agterude er badeplatformen ikke bare til pynt: Indbyggede bænke fungerer både som siddepladser helt nede ved vandoverfladen og som rummelige opbevaringsrum til fendere, tovværk og vandlegetøj. En ny, transparent cockpitdør lukker mere lys ind og giver bedre udsyn ved havnemanøvrer – uden at afskære kontakten til det fri.
– Det er smart tænkt. Designet handler ikke kun om at se godt ud, men om at fungere godt i praksis, siger Kasper Reese fra Reese Marin, der står for salget af Marex 390 i Danmark og Nordtyskland.
Klar til de danske farvande
Båden leveres med enten fast skrue eller drev, og det første eksemplar ventes hos Reese Marin i Aabenraa i starten af 2026. En typisk konfiguration med to Volvo Penta D4-320-motorer, joystick-styring, fuld teakpakke og generator vil lande i prislejet 5 til 5,5 millioner kroner.
Reese Marin planlægger desuden at fremvise Marex 390 på den store boot-udstilling i Düsseldorf i januar 2026.
– Vi glæder os over at kunne præsentere Marex 390 for det danske publikum. Den rammer lige ned i efterspørgslen på rummelige, stilrene både, der er nemme at sejle og ideelle til danske forhold, siger Kasper Reese.
Specifikationer – Marex 390
Længde (LOA): 11,99 meter
Bredde: 3,55 meter
Motorisering: 2 x Volvo Penta D4-320
Brændstoftank: ca. 760 liter
Ferskvandstank: ca. 410 liter
Kabiner: 2–3 (afhængig af layout)
Sovepladser: op til 6
Vægt: ca. 8.500 kg
Pris (vejledende): 5–5,5 mio. kr.
Forhandler: Reese Marin, Aabenraa – www.reesemarin.dk


