Gå til hoved-indhold
Test
Test

Dragonfly 36 Performance: “Probably the most fun boat ever”, fortæller Yachting World

Dette er en meget, meget rosende test – både fra minbaad.dk og fra det respekterede Yachting World, som i deres test hyldede Dragonfly 36. Vi tog også udfordringen op – sejlede med Jens og Peter Quorning – og nåede endnu højere hastigheder, med 24 knob i Lillebælt. Se video.

Af Troels Lykke |

I juni 2025 lagde vi fra kaj i Skærbæk under klare forhold og med 7-12 m/sek.. Ikke længe efter mærkede vi, at 36’eren lettede og accelererede som en racerbåd. Loggen stoppede på 24 knob da minbaad.dk fik roret af Quorning Boats direktør Jens Quorning. Vi sejlede hurtigere end mange forventede, det gik virkelig stærkt. Og alligevel med kontrol og komfort, selv i fuld fart.

Under testen oplevede vi trimaranens evne til at plane næsten konstant på slør. Roret i kulber fra Marström i Sverige var direkte og responsivt, og båden reagerede med præcision, selv når vi pressede den i pustene, hvor vi fik besked på at falde af fra vinden, når pustene nåede 12 m/sek.

Bygget til at performe – med kompromisløs teknologi

Dragonfly 36 Performance er konstrueret i kulfiber- og sandwich-kompositter for at holde vægten helt i bund uden at gå på kompromis med styrke og stivhed. Den centrale skrog har nu en omvendt stævn, og sidepontonerne er asymmetriske og massive – netop for at sikre opdrift og stabilitet forude.

Swing Wing-systemet muliggør, at de to pontoner kan foldes ind – bredden går fra 8,12 meter til kun 3,70 meter. Det betyder, at båden kan lægges i en almindelig havneplads, selvom den på vandet sejler som en fuldbred trimaran.

Det er også første gang, at nogle af de bærende samlinger laves fuldt i komposit uden stålforstærkninger – en risikoudvikling, som værftet dog klart mener, betaler sig i sparede kilo og højere ydeevne.

Yacht­designer Steen Olsen står bag

Siden 2002 er Dragonfly-modeller blevet designet i et samarbejde mellem Jens Quorning og senior-skibsarkitekt og yacht­designer Steen Olsen, der med rette bør nævnes i denne artikel.

I 2005 begyndte nemlig en ny æra for Quorning Boats med samarbejdet mellem Jens Quorning og Steen Olsen – her blev 3D-design introduceret i udviklingen af vores Dragonfly-trimaraner.

Steen Olsen er eneejer af Olsen Design og har spillet en vigtig rolle i designet og beregningerne af de nyere Dragonfly-modeller, siden introduktionen af Dragonfly 35, i tæt samarbejde med Quorning Boats. Og nu har han alts sat streger til den nye, roste Dragonfly 36 Performance i samarbejde med Jens Quorning.

Interiør og komfort – idet fart stadig er førende

Under dæk møder man en lys salon med omkring to meters ståhøjde, komfortable sofaer og fine skrogvinduer. Agterkøjen overrasker med sin bredde og rummelighed – sjældent set i en ren performance-trimaran, så vi da Peter Quorning viste os rundt.

Forkøjen rummer også en rummelig dobbeltseng, mens toiletrummet er kompakt, men funktionelt, men der er dog ikke vildt meget plads, men nok. Båden er ikke lavet efter at der skal være meget plads, men for at båden ikke skal være for tung så den er sjov at sejle.

Materialerne er gennemarbejdede: finer i ask eller elm, solide laminer og løsninger med lukkede celleskumkerner, der gør båden usynkbar. Foruden de seks køjer er der ventilation og opbevaringsrum, omend man mærker, at dette er en båd primært designet til fart.

Yachting World: storslået hyldest

I deres test kaldte Yachting World Dragonfly 36 for “probably the most fun boat ever”, og fremhævede både ydeevne, stabilitet og det kompromisløse design, skriver Yachting World

Se Yachting Worlds meget sete video fra test i Skærbæk

Vores vurdering med alt med i regnskabet

Med 24 knob på loggen, præcis styring og komfortable løsninger, lever Dragonfly 36 Performance op til hypen – og ofte hæver den barren. At Yachting World samtidig giver båden så stærk anerkendelse, gør ikke oplevelsen mindre overbevisende.

Ja, den koster – og i Danmark med afgifter og moms ligger prisen let i den øvre ende af markedet for 36’ere. Men set i lyset af teknisk innovation, rå ydeevne og komfort, kan det ikke betvivles, at Dragonfly 36 Performance sætter en ny standard.

Når minbaad.dk giver topkarakter, og Yachting World længes efter mere, så ved man én ting: denne her trimaran “flyver” ikke blot på bølger – den sætter spor i sejlerverdenen. Quorning Boats i Skærbæk har gjort det igen med denne Dragonfly 36.

Dragonfly 36 

Længde over alt (sejlende): 11,55 m
Længde over alt (foldet): 13,43 m
Vandlinjelængde: 10,90 m
Bredde udslået: 8,12 m
Bredde foldet: 3,70 m
Dybgang: 0,67–2,00 m
Vægt (let skrog): ca. 4.500 kg
Motor: 30 hk / 21 kW saildrive
Vandtank: 220 liter
Brændstoftank: 70 liter
Sejlareal (Performance): ca. 73 m² for storsejl og fok – op til ca. 145 m² med gennaker/Code-sejl
Konstruktion: Sandwich af vinylester med kulfiberforstærkninger

Pris Touring-version: fra ca. 4,2 mio. kr. (ex. moms)
Pris Performance-version: fra ca. 4,4 mio. kr. (ex. moms)
Pris testbåd med fuldt udstyr: ca. 6,1 mio. kr. (ex. moms)

Læs mere: dragonfly.dk/boats/dragonfly-36/

Motor
content-loader
content-loader
content-loader