Suvi og Torqeedo lancerer e-Suvi – rækkevidde på 150 km
Bæredygtig, lydløs og enkel sejlads til fritidssejlere. Serien består af syv komplette finske bådpakker, hvor motor og batterisystem er tilpasset hver enkelt båds størrelse og formål.
Den finske bådproducent Suvi-veneet Oy lancerer i samarbejde med Torqeedo – verdens førende producent af elektriske bådmotorer og en del af Yamaha Motor – en helt ny serie af elektriske både under navnet e-Suvi Torqeedo.
De nye modeller henvender sig især til sommerhusejere, lystsejlere og fritidsfiskere, som ønsker en lydløs og emissionsfri oplevelse på vandet.
- Vi har testet adskillige kombinationer for at skabe et afbalanceret og pålideligt udvalg. For eksempel giver den 5,2 meter lange e-Suvi med en Cruise 6.0-motor en rækkevidde fra under 20 til over 150 kilometer – alt efter hvordan motoren belastes, fortæller Tommi Ihalainen, salgschef hos Suvi Boats.
Lydløs sejlads med minimal vedligeholdelse
Elektriske både starter med et tryk på en knap, sejler næsten lydløst og kan oplades ved egen bro. De kræver hverken benzin eller olie, udleder ingen udstødning og har et minimalt behov for vedligeholdelse.
Elektrisk fremdrift er særligt velegnet i naturbeskyttede områder eller farvande med restriktioner på forbrændingsmotorer. Dermed kan sejlere få adgang til nye områder på en ansvarlig måde.
- Elektrisk sejlads er perfekt til afslappet fritidsbrug. Man kan nyde naturen i ro og mag, og mange bliver overraskede over, hvor praktisk og behageligt det er, siger Ihalainen.
Finsk håndværk møder tysk ingeniørkunst
Torqeedos elektriske påhængsmotorer er blandt markedets mest kraftfulde og kombinerer høj ydeevne med intelligent energistyring. Motorerne er udviklet til krævende forhold og er både driftssikre, lydløse og emissionsfri, lyder det i en pressemeddelelse.
- Vores samarbejde med Suvi har været fremragende fra begyndelsen. Yamaha og Suvi har en lang og succesfuld fælles historie, og med e-Suvi Torqeedo-serien forener vi finsk håndværk og tysk ingeniørkunst. Det er en perfekt kombination for dem, der ønsker en bæredygtig, vedligeholdelseslet og enkel sejleroplevelse, siger Ismo Pohjonen, landechef hos Yamaha Motor Europe i Finland.

