Gå til hoved-indhold
Småbåde
Nimbus har i årevis haft en stærk position inden for tenders, pendlermotorbåde og weekendbåde, og 12-serien placerer sig direkte i den tradition.

Nimbus 12-serien får verdenspremiere på boot

Efter mere end 50 år med fokus på funktionalitet under nordiske forhold præsenterer Nimbus nu 12-serien – en videreudvikling af den kendte 11-serie. Grundideen er den samme, men både udtryk og løsninger er justeret, så serien fremstår mere tidssvarende.

Af Troels Lykke |

Nimbus har i årevis haft en stærk position inden for tenders, pendlermotorbåde og weekendbåde, og 12-serien placerer sig direkte i den tradition. Det er fortsat walkaround-både med tohins højtydende skrog, konstrueret til aktiv brug og høje marchhastigheder – op mod 45 knob afhængigt af motoropsætning.

Tre modeller – samme platform

Serien består af tre varianter: Tender, Commuter og Weekender. Fælles for dem er en opdateret indretning med nye styrestole, forlænget platform agter og en generel stramning af designet. Ændringerne er ikke revolutionerende, men konsekvente, lyder det i en pressemeddelelse.

Motorvalget spænder mellem udenbordsløsninger fra Mercury Marine med joystick-styring og indenbordsmotorer fra Volvo Penta med joystick docking. Det afspejler en klar tendens i segmentet, hvor manøvredygtighed i havn prioriteres højt.

Tender-modellen er udstyret med solpaneler integreret i den forlængede T-top, mens Commuter-udgaven har fået en revideret siddegruppe og pantry med fokus på bedre anvendelighed uden for højsæsonen.

Vises frem på BOOT

De nye Nimbus-modeller kan opleves på BOOT Düsseldorf, hvor den danske importør Siim Båd & Motor viser Nimbus-programmet frem fra 17. januar.

Nimbus udstiller i Hal 4, og 12-serien markerer næste skridt i værftets løbende justering af et velkendt koncept – uden at bryde med det formsprog og den funktionelle tilgang, som mærket har været kendt for i årtier.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader