Jolle tog vand ind og sank med tre voksne og to børn
En familietur på Karrebæk Fjord ved Næstved endte dramatisk lørdag eftermiddag, da en båd med to små børn og tre voksne sank.
Af Troels Lykke |
Det var noget af en mislykket familietur på Karrebæk Fjord ved Næstved, der endte dramatisk lørdag , da en båd med to små børn og tre voksne sank.
Redningshelikoptere og politi blev straks alarmeret, men heldigvis sejlede en forbipasserende i gummibåd forbi og fik alle fem reddet i land, inden redningsfolkene nåede frem.
- Det er virkelig heldigt, siger vagtchef Nis Henriksen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, skriver bt.dk
Alle bar redningsveste og slap uskadt fra episoden.
Kilde. bt.dk

