Hårdt kryds nord for Fyn i Classic Fyn Rundt - GP 42 Al Capone på vej i Lillebælt
103 både var tilmeldt sejladsen fra Kerteminde, mens 86 både mødte til start i frisk vestlig vind. Sejlerne er sendt bagbord rundt om Fyn. De kæmper i 12-13 m/sek. nord for Fyn. En One Tonner og en anden stor båd er udgået efter en kollsion ved Fyns Hoved.
Den traditionelle Classic Fyn Rundt har fin vind, måske lidt for meget til flere af bådene, der kæmper nord for Fyn i store bølger og 12-13 m/sek. fra vest.
Vinden forventes desværre at falde meget lørdag formiddag, når bådene skal igennem Svendborg Sund, og til skippermødet blev der talt om at man kunne forvente sydgående strøm og dermed modstrøm for feltet lørdag i Storebælt.
Kollison ved Fyns Hoved
Stævnleder fra Kerteminde Sejlklub, Jesper Stockholm, forklarer til minbaad.dk fredag eftermiddag kl. 16.40.
- Fire både er udgået indtil videre, her er tale om kollisionskade på stævnen på den ene efter en af bådene sejlede ind i hækken på den anden. Der er talte om to store både, den ene er en One Tonner, siger stævnelederen.
Førende båd er som forventet Al Capone fra Snaptun i Østjylland. En besætning på 12 mand i den 4,2 tons lette kulfiberbåd, der kun to stikkøjer om bord. Vi var om bord i båden tidligere og følger op med mere omkring den avancerede båd. Skipperen Tue Steen Andersen forventer at båden sejler rundt på 17-18 timer.
- De fører stort og er på vej ind i Lillebælt, siger Jesper Stockholm.




