Uni-Safe skyder sæsonen i gang med nyt showroom på Ishøj Havn
Uni-Safe, den danske forhandler af Zodiac- og Bombard-både, inviterer søndag den 12. april kl. 10–15 til åbning af nyt showroom på Ishøj Havn.
Med nye lokaler på Søhesten 35 og egne bådpladser lige udenfor døren markerer arrangementet starten på sæsonen. Her får besøgende mulighed for at opleve showroomet og udvalgte både i vandet – og få en tur fra kajen.
“Vi har fået nogle rammer, der passer spot-on til vores passion for både. Vi er tæt på vandet og har mulighed for at vise bådene frem i deres rette element. Det glæder vi os meget til at dele med både kunder og samarbejdspartnere,” siger Jacob Broch fra Uni-Safe.
Fokus på et større formål
Arrangementet får også besøg af Row for Police Veterans – et projekt, hvor tidligere betjente skal ro over Atlanten for at sætte fokus på de psykiske eftervirkninger af et arbejdsliv i politiet.
Teamet deltager med deres specialbyggede båd og vil fortælle om projektet, som Uni-Safe støtter.
Der er officiel velkomst kl. 11, og arrangementet er åbent for alle med interesse for det maritime.
For tilmeldte serveres en let anretning samt lidt godt til ganen.
Hvor og hvornår
Åbning af showroom hos Uni-Safe
Søhesten 35, Ishøj Havn
Søndag den 12. april
Kl. 10–15
Kontakt for tilmelding:
Daniel Dam Jensen
dj@unisafe.dk





