Gå til hoved-indhold
Udstyr
Udstyr

Smart pakke i Marstal: Yam 270 RIB med elektrisk Torqeedo Travel

Motorbaadsnyt.dk tog til Marstal sammen med Yamaha Danmarks salgschef Preben Hansen for at besøge HCC Bådeværft Marstal. Her driver 37-årige Monica Fabricius et værft med ti ansatte og stor erfaring med elektriske bådmotorer fra Torqeedo. Hør hvad Yam 270 og Torqeedo Travel kan.

Af Troels Lykke |

Marstal har i generationer været tæt forbundet med søfart, værfter og håndværk omkring både. Derfor var det også et naturligt sted at prøve en af de mere enkle elektriske løsninger til fritidssejlere.

Vi besøgte HCC Bådeværft Marstal, der ejes og drives af den 37-årige bådebygger Monica Fabricius og har ti ansatte. Her arbejder man både med traditionelle værftsopgaver og nyere tekniske løsninger til lystbåde.

Stor erfaring med elmotorer

Torqeedo-forhandleren HCC Bådeværft Marstal har gennem en årrække, blandt andet opbygget erfaring med elektrisk fremdrift og motorer fra Torqeedo

Det gælder både installation, rådgivning og service, og netop elmotorer bliver interessante for stadig flere sejlere, ikke mindst til tendere og mindre gummibåde.

I Marstal testede vi derfor en Yamaha YAM 270 med en Torqeedo Travel på hækken. Det er i øvrigt til tender både, flest kunder vælger EL.

YAM 270 er en kompakt gummibåd, der blandt andet kan bruges som tender til en større sejl- eller motorbåd. Selve båden koster  9.030 kroner.

Torqeedo Travel til omkring 16.400 kroner

Torqeedo Travel er udviklet til mindre både som tenderbåd og er en enkel løsning, fordi batteri og motor er samlet i én enhed.

Prisen starter fra 16.200 kroner afhængigt af, hvilken Travel-model og batteriløsning man vælger.

Dermed ender den samlede pris for Yamaha YAM 270 og Torqeedo Travel omkring 25.430 kroner.

- Det er ikke den billigste måde at få en lille tender på vandet, men til gengæld slipper man for benzin, benzindunke og en traditionel påhængsmotor, der skal startes og serviceres på samme måde som en forbrændingsmotor, forklarer Preben Hansen fra Yamaha Danmark.

Han forklarer videre.

- Alle deres modeller har rækkevidde information, på et dispaly eller din app. Det kan lades på traditionel vis eller i båden via 12 V systemet.

Til joller, følgebåde og mindre sejlbåde

Om Torqeedos Travel-serie lyder det fra Yamha Danmark:

- Travel-serien er perfekt til joller, følgebåde og mindre sejlbåde. Kompakte, men kraftfulde – disse påhængsmotorer tilbyder en optimal balance mellem mobilitet og trækkraft. Med integrerede lithiumbatterier og mulighed for rækkeviddeforlængelse via solcelleopladning er Travel-serien et fremragende eksempel på bekvemmelighed og miljøvenligt design. Motorerne er nemme at transportere, opbevare og montere – hvilket gør dem til et oplagt valg til weekendture og dagssejlere.

Travel motoren vi testede vejer 9 kilo, mens batteriet vejer 11 kilo. En model, som Preben Hansen bragte med som håndbage, da vi tog færgen fra Rudkøbing til Marstal.

Læs mere hos Yamaha 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader