Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Flere både fik kappet deres fortøjninger, mens der også blev begået hærværk i styrehuset på et skib i Juelsminde. Foto: Troels Lykke

37-årig anholdt efter hærværk mod skibe i Stubbekøbing og Juelsminde

En 37-årig mand mistænkes for at have ødelagt installationer om bord på et skib i Stubbekøbing og kappet fortøjninger til flere både i Juelsminde Havn.

Af Troels Lykke |

En 37-årig mand fremstilles mandag i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling efter hærværk mod skibe i både Stubbekøbing og Juelsminde.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Manden blev anholdt natten til mandag, efter at politiet havde konstateret, at forskellige genstande og installationer var blevet ødelagt om bord på et skib i Stubbekøbing Havn.

Ifølge politiet blev den 37-årige set på stedet af vidner.

Både fik kappet fortøjninger

Politiet mistænker også manden for at stå bag hærværk i Juelsminde Havn mellem den 26. og 27. juli.

Her fik flere både kappet deres fortøjninger, mens der også blev begået hærværk i styrehuset på et skib, skriver TV Syd.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader