Finlands bådindustris engrosleverancer igen i vækst
Forbrugernes usikkerhed og et langsommere end forventet økonomisk opsving satte fortsat sit præg på bådindustriens salg i 2025. Alligevel peges på vækst i den registrerede flåde, høj aktivitet på brugtbådsmarkedet samt Finnboats statistik for engrosleverancer på, at udviklingen er ved at vende i en mere positiv retning.
Den fortsat livlige handel med brugte både – med en stigning på op til 12 procent – understreger, at interessen for sejlads fortsat er stærk i Finland.
I 2025 faldt nyregistreringerne af både med 23 procent i forhold til året før. Alligevel voksede det finske bådregister, efterhånden som ældre lagerbåde fra tidligere modelår blev solgt: Ved årets udgang rummede registret knap 3.000 flere fartøjer end året før. Samlet set var væksten i antallet af registrerede fartøjer dog kun lidt over én procent. Den fortsat høje aktivitet på brugtbådsmarkedet – op til 12 procent – vidner samtidig om, at sejlads fortsat er populært.
Finnboats medlemsvirksomheders indberettede engrosleverancer af mindre både og påhængsmotorbåde steg i de første tre kvartaler af 2025 – både på hjemmemarkedet og på eksporten. Engrosleverancerne af påhængsmotorer nåede i alt 6.819 enheder, svarende til en vækst på op til 14 procent.
I Finland er antallet af bådregistreringer den vigtigste indikator for sejladsaktiviteten. Efter finanskrisen begyndte registreringerne at stige fra 2013 og toppede i pandemiåret 2021. Det finske bådregister omfatter alle både længere end 5,5 meter eller udstyret med en motor på over 15 kW (20 hk).
Bådindustrien beskæftiger omkring 3.500 personer i Finland, og den samlede omsætning blandt Finnboats medlemsvirksomheder udgjorde ifølge et foreløbigt estimat cirka 800 millioner euro – på niveau med de seneste år, lyder det i en pressemeddelese fra den finske bådindustri, som motorbaadsnyt.dk besøger i disse dage under bådudstilling i Helsinki, mens der er 17 minusgrader.
- 2025 var fortsat udfordrende for bådbranchen, men tallene viser en forsigtig bevægelse i en bedre retning. En undersøgelse blandt Finnboats medlemmer peger også på lidt forbedrede vilkår. Trods uro i global politik er aktiviteten i flere vigtige eksportmarkeder steget, og efterhånden som lagrene er blevet afviklet, er situationen for producenterne også forbedret noget, siger Jarkko Pajusalo, administrerende direktør for Finnish Marine Industries Federation Finnboat.
Bådfolket samles i februar på Helsinki Boat Show
Traditionen tro skyder finske bådejere 2026-sæsonen i gang i februar på Helsinki International Boat Show, Vene 26 Båt. Omkring 400 forskellige både vil være udstillet – fra store yachts til små robåde. Den ti dage lange messe åbner fredag den 6. februar.
Ifølge Pajusalo er Helsinki Boat Show en yderst vigtig salgs- og markedsføringsbegivenhed for branchen og markerer starten på salgsåret. Messen har samtidig styrket sin position som Nordeuropas vigtigste bådudstilling, og arrangementets voksende internationale profil vil også kunne mærkes på årets messe.
Ser man på bådtyperne, udgør de såkaldte alsidige “sommerhusbåde” til almindeligt brug den største gruppe. Hele 87 procent af de nye motorbåde, der sælges i Finland, er højst syv meter lange. Sidste år blev der registreret 1.387 nye motorbåde op til syv meter, mod 48 både over ti meter og blot 18 både over 12 meter.
Ifølge Pajusalo har forbrugernes forsigtighed og svage købekraft især ramt salget i dette mest populære segment – de mindre påhængsmotorbåde – men en gradvis bedring i købekraften er allerede begyndt at forbedre situationen.
Sejlads har en stærk plads i entusiasternes hjerter, men i økonomisk trange tider er det også et af de første områder, hvor forbruget skæres. Hvor hurtigt efterspørgslen på både – som alle andre varige forbrugsgoder – vender tilbage, afhænger nu af forbrugernes tillid til den globale politiske situation og deres egen økonomi. Købekraften i Finland og nabolandene er forbedret for andet år i træk, men genopretningen i tilliden er gået langsommere end forventet, især i Finland, siger Pajusalo.
Den registrerede flåde voksede, efterhånden som ældre lagerbåde blev solgt
I 2025 blev der registreret 2.021 nye fartøjer af forskellige typer (2.631 i 2024), hvilket svarer til et fald på 23 procent. Heraf var 1.594 motorbåde (1.895), 26 ribbåde (31) og 353 vandscootere (653). Førstegangsregistreringer af nye både omfatter både produceret i indeværende år og de to foregående år.
På trods af dette voksede den registrerede flåde i 2025 med i alt 2.927 enheder. Forskellen i forhold til førstegangsregistreringerne skyldtes afviklingen af ældre lager, især inden for motorbåde og vandscootere. For motorbåde var forskellen helt op til 730 enheder og for vandscootere 195 enheder.
Top-10-listen over førstegangsregistreringer af motorbåde var domineret af indenlandske mærker. Buster fastholdt førstepladsen med 333 registrerede både. Silver rykkede op på andenpladsen (170), Suvi var nummer tre (153), og Faster nummer fire (143).
Højt placeret på listen over førstegangsregistreringer for alle fartøjstyper var også vandscootermærket Sea-Doo med 279 enheder.
Der blev i alt registreret 17 nye sejlbåde – præcis samme antal som de to foregående år. De mest populære mærker var franske Beneteau (4) og tyske Hanse (4). Derudover blev der registreret enkeltbåde fra Dehler, Excess, Lagoon, Neo Yachts og X-Yachts. Ud over fabriksbyggede sejlbåde blev fire hjemmebyggede både også registreret.
Samtidig fortsatte handlen med brugte både på et markant højere niveau end før pandemien. Ifølge bådregistret hos det finske transport- og kommunikationsagentur Traficom blev der registreret i alt 26.323 ejerskifter, svarende til en vækst på 12 procent på brugtbådsmarkedet. Både skiftede ejer op til 20 procent oftere end i toppunktet før pandemien i 2019.
Både er blandt verdens mest langtidsholdbare forbrugsgoder og skifter ofte ejer flere gange i deres levetid. Et langtidsholdbart produkt er også bæredygtigt – især hvis det opgraderes med moderne teknologi, som belaster miljøet mindre, påpeger Pajusalo.
Førstegangsregistreringer af fartøjer i Finland 2020–2025
Motorbåde: 3.361 (2020), 3.699 (2021), 3.242 (2022), 2.359 (2023), 1.895 (2024), 1.594 (2025)
Sejlbåde: 22, 22, 18, 17, 17, 17
Oppustelige både / RIB: 68, 104, 78, 51, 31, 26
Vandscootere: 1.272, 1.276, 1.179, 785, 653, 353
Andre: 46, 64, 72, 60, 35, 31
I alt: 4.769, 5.166, 4.589, 3.272, 2.631, 2.021
Ejerskifter af fartøjer 2020–2025
Motorbåde: 24.759 (2020), 23.93* (2021), 18.394 (2022), 19.218 (2023), 19.012 (2024), 21.425 (2025)
Sejlbåde: 1.593, 1.573, 1.227, 1.117, 1.193, 1.253
Oppustelige både / RIB: 112, 109, 119, 136, 145, 173
Vandscootere: 2.309, 2.723, 2.722, 3.040, 3.050, 3.383
Andre: 87, 102, 76, 93, 106, 89
I alt: 28.860, 28.437, 22.538, 23.604, 23.506, 26.323
Enhed: antal fartøjer. Kilde: Finnish Transport and Communications Agency Traficom. Bemærk: sejlbådstallene inkluderer motorsejlere.
Eksporten af både faldt 12 procent
Ifølge finsk toldstatistik faldt værdien af Finlands bådeksport i perioden januar–november 2025 med omkring 12 procent i forhold til året før. Mere end 3.267 både blev eksporteret til 49 forskellige lande. Målt i antal steg eksporten dog med 9 procent.
Målt i værdi blev Storbritannien det største eksportmarked med både for 43 millioner euro. USA var det næststørste marked: Antallet af eksporterede både steg med 22 procent, mens værdien faldt med 28 procent til 32 millioner euro. Sverige var tredje største marked med en værdistigning på 5 procent og over 1.200 leverede både til en samlet værdi af 29 millioner euro.
I årets første 11 måneder blev der eksporteret 20 sejlbåde til en samlet værdi af 63 millioner euro. Både antal og værdi faldt i forhold til året før. De vigtigste destinationer for sejlbådseksport var Storbritannien (31 mio. euro), Gibraltar (5,7 mio.), De Britiske Jomfruøer (5,0 mio.), Italien (4,5 mio.) og Frankrig (3,4 mio.).
Importen faldt 28 procent
Mexico forblev det vigtigste oprindelsesland for importerede fartøjer. De 773 fartøjer, der blev importeret fra Mexico, var vandscootere, hvoraf de fleste blev toldklareret i Finland og derefter reeksporteret til andre dele af Europa. Importen fra Mexico faldt med 27 procent.
Polen var næstvigtigste oprindelsesland; importen faldt i januar–november 2025 med 21 procent til 6,2 millioner euro og 86 både. Fra Sverige blev der importeret 112 både til en samlet værdi af 2,6 millioner euro – et fald på 28 procent.
Skærgårds- og sølandet Finland som sejladsdestination
Baseret på førstegangsregistreringer i 2025 var de stærkeste sejladsregioner Uusimaa og Sydvestfinland (Varsinais-Suomi). Omkring 40 procent af alle registrerede fartøjer i landet var registreret i disse regioner. Kommunalt toppede Helsinki (156), Kuopio (81), Turku (78), Espoo (77) og Tampere (73).
Ved udgangen af 2025 var der i alt 247.185 registrerede fartøjer i Finland. De største koncentrationer fandtes i Helsinki (17.150), Espoo (7.990) og Turku (7.527). Andre kommuner med over 5.000 registrerede fartøjer var Parainen (7.202), Kuopio (5.846), Raseborg (5.487) og Porvoo (5.305). Hertil kommer hundredtusindvis af mindre både – især i søområder – som ikke er registreringspligtige.
Konjunkturbarometeret peger på et forsigtigt positivt år
Som vanligt indsamlede Finnboat omkring årsskiftet vurderinger fra sine medlemmer om forventninger til omsætning og beskæftigelse. 53 procent af virksomhederne forventer stabil omsætning, 44 procent forventer vækst, og kun 3 procent forventer tilbagegang.
På trods af midlertidige fyringer i produktionen ventes den samlede beskæftigelse i bådindustrien fortsat at ligge på et godt niveau. 72 procent af virksomhederne forventer uændret medarbejdertal, mens 25 procent forventer en stigning i 2026. Kun 3 procent forventer et fald.
Forventninger til medarbejdertal i 2026:
23 % forventer flere ansatte (23 % året før)
3 % forventer færre ansatte (9 %)
74 % forventer uændret niveau (68 %)
Forventninger til omsætning i 2026:
47 % forventer vækst (44 % året før)
3 % forventer fald (13 %)
50 % forventer uændret omsætning (43 %)
Midlertidige fyringer blev i 2025 anvendt af 17 procent af de 77 virksomheder, der svarede på barometeret (15 procent året før).





