Par sejlede jorden rundt i 25 fods båd i ti år – uden toilet og køleskab

Store oceanbåde med vandmaskine, dieselmotor, køleskab, generator og masser af elektronisk udstyr er blevet almindelige blandt langturssejlere.

Carina Juhhova og Christophe Mora valgte den stik modsatte vej.

De sejlede jorden rundt i den blot 25 fod lange Django 770 L’Envol, der snarere minder om en lille hurtig weekendsejler end den klassiske langtursbåd, fortæller Yacthing World.

Da parret efter næsten ti år krydsede deres eget spor ud for den brasilianske kyst, havde L’Envol tilbagelagt tæt på 50.000 sømil.

Dermed havde den lille franske sejlbåd bevist, at en jordomsejling ikke nødvendigvis kræver 40 eller 50 fod under kølen.

Mødtes helt nede ved Kap Horn

Historien begyndte i 2015 i Puerto Williams i det sydlige Chile.

Carina Juhhova, der oprindeligt kommer fra Estland, arbejdede på det tidspunkt på turistkontoret ved Kap Horn. Hun havde brugt fem år på at blaffe fra Estland til Chile og havde siden bosat sig på Navarino Island.

Her mødte hun den franske bjergbestiger og skiinstruktør Christophe Mora.

Han var 41 år og var sejlet alene til området i sin Django 770.

Fire måneder efter deres første møde sejlede de af sted sammen ind i den patagoniske vinter. Carina havde på det tidspunkt ingen egentlig sejlererfaring.

Ville hellere af sted end vente på den perfekte båd

Christophe var 36 år, da han for alvor begyndte at interessere sig for sejlads. Han tog et intensivt kursus i livet til søs ved at sejle med forskellige både over Atlanten.

Efterfølgende solgte eller gav han stort set alt det væk, han ikke havde brug for.

Målet var at komme af sted hurtigt.

Derfor ønskede han ikke at købe et ældre projekt, som først skulle bruge flere år på værft. I stedet købte han en ny og forholdsvis lille båd.

Valget faldt på Django 770.

Den glasfiberbyggede båd vejer under to ton, stikker omkring 1,2 meter og er beslægtet med de små Mini Transat-racere. Konstruktionen skulle samtidig kunne sejle effektivt i let vind og være stærk nok til en jordomsejling.

Ingen toilet, bruser eller køleskab

Komfortniveauet om bord er mildt sagt begrænset.

L’Envol har hverken fast toilet, bruser, køleskab, ovn, varmeapparat, spisebord, skabslåger eller traditionel kabinebelysning.

Christophe Mora har gennem hele turen holdt fast i en enkel filosofi:

- Det, du ikke har, kan ikke gå i stykker.

Toilettet består grundlæggende af en spand, mens badet klares med en sprayflaske i cockpittet.

Elastikker holder udstyr på plads i skabe og hylder, mens en kraftig genopladelig pandelampe kan monteres ved mastestøtten og fungerer som lys i salonen.

Kabysen består af vask og et toblusset kardansk gasblus. Køkkengrejet er reduceret til blandt andet én gryde, en trykkoger og en kedel.

Heller ingen indenbordsmotor

Selv dieselmotoren blev valgt fra.

I stedet har L’Envol en 9,8 hk totakts påhængsmotor monteret på hækken.

Den plads, hvor motoren ellers kunne have siddet under nedgangen, blev i stedet brugt til en vandtank. Yderligere ferskvand blev medbragt i dunke.

Det passede godt til parrets filosofi om, at båden først og fremmest skulle sejle.

Undervejs brugte de mindre end, hvad der svarer til to biltanke brændstof om året.

Hardtop blev vigtig i hårdt vejr

Selv om båden blev holdt enkel, blev der ikke sparet på det udstyr, som Christophe vurderede var vigtigt for sikkerheden.

L’Envol fik blandt andet en specialbygget hardtop. Riggen blev forstærket, og båden fik større spil, Dyneema-bagstag og et aftageligt kutterstag.

Sejlgarderoben omfattede blandt andet genua, fok, gennaker, asymmetrisk spiler og stormfok.

Hardtoppen viste sin værdi under en passage mod Hao-atollen i Stillehavet.

Vejrudsigten havde lovet omkring 25 knobs vind, men parret fik i stedet omkring 50 knob.

To gange faldt L’Envol ned fra toppen af en bølge og blev dækket af vand.

Med kun den orange stormfok sat holdt båden omkring fem knob.

Når vejret for alvor blev hårdt, gik Carina og Christophe ned under hardtoppen, lukkede døren og styrede autopiloten fra beskyttelsen.

Ankeret var forsikringen

Ankerudstyret blev til gengæld taget meget alvorligt.

Parret betragtede deres 21 pund tunge Spade-anker som bådens egentlige forsikring. Som reserve havde de et Fortress-anker.

Der var ingen elektrisk ankerspil.

Efter omkring 800 ankringer vurderede parret, at de tilsammen havde hevet cirka 25 miles ankerkæde op med håndkraft.

I Patagonien medbragte de desuden omkring 400 meter flydende liner, så båden kunne fortøjes til klipper og træer inde i de smalle bugter.

Ved en enkelt lejlighed havde L’Envol hele seks liner i land, da kraftige vindstød ramte ankerpladsen.

186 sømil på et døgn

Selv om L’Envol kun er 25 fod, har båden vist sig ganske hurtig på lange stræk.

På en almindelig oceanpassage sejlede parret typisk mellem 130 og 150 sømil i døgnet.

Deres bedste døgn blev på 186 sømil.

På en passage på 1.367 sømil brugte de otte døgn og otte timer, hvilket gav et gennemsnit på 6,84 knob.

Den lave vægt var en af forklaringerne, og derfor holdt parret konstant øje med, hvor meget grej der kom om bord.

Da båden efter flere år var begyndt at ligge dybere i vandet, foreslog Carina at hæve bundmalingslinjen.

Christophe havde en anden løsning.

De gennemgik båden og solgte eller gav udstyr og tøj væk. Samtidig blev to tunge blybatterier erstattet af ét lithiumbatteri, mens ankerkæden blev gjort lettere.

Hårdt gennem Det Indiske Ocean

Den lille båd havde også klare begrænsninger.

Parret understreger selv, at en mindre og lettere båd generelt vil være mere udsat og mindre behagelig i hårdt vejr. Derfor var vejrvurderingen afgørende før de lange stræk.

En af de vanskeligste passager kom i Det Indiske Ocean.

På turen fra Bali mod Rodrigues i Mauritius sejlede de 3.108 sømil på 23 døgn.

I mere end en uge blev L’Envol ramt af 35-40 knobs vind og kraftig sø på tværs.

Med tre reb i storsejlet og uden forsejl surfede den lille båd med omkring ni knob.

Båden blev gentagne gange overskyllet, men ifølge parret gik intet i stykker.

Jorden rundt for omkring 3.900 kroner om måneden

Mest opsigtsvækkende er måske økonomien.

Carina og Christophe fortæller, at de levede for omkring 3.900 danske kroner.

Og det omfattede ikke kun mad og almindelige leveomkostninger, men også bådens løbende vedligeholdelse.

Forklaringen var en konsekvent enkel livsstil.

De sejlede, når andre ville have startet motoren. De lå for anker i stedet for i marinaer. På land blaffede de frem for at leje bil.

Under hele turen tog de ikke et eneste fly.

Samtidig kunne meget af vedligeholdelsen klares billigt, fordi båden er lille.

Djangoens dobbelte køle betyder også, at båden kan stå på bunden ved lavvande. Dermed kunne parret selv rense skroget og bundmale uden nødvendigvis at betale for kran og værftsophold.

Sejlede uden forsikring

Der var også nogle ganske usædvanlige valg.

Da Christophe ikke kunne finde et forsikringsselskab, som ville forsikre den lille båd til solosejlads i de sydlige breddegrader, besluttede han at sejle uden bådforsikring.

Parret havde ifølge deres egen beretning heller ikke en traditionel sundhedsforsikring under jordomsejlingen.

Det betød naturligvis, at økonomien kunne blive presset, hvis noget alvorligt skete.

Arbejdede og fik støtte undervejs

Under Stillehavskrydsningen begyndte parret derfor også at modtage støtte via crowdfunding.

Følgere hjalp blandt andet økonomisk, da ødelagte sejl skulle erstattes i Ny Caledonien, og da der kom en lægeregning i Australien.

Parret arbejdede også undervejs.

Carina underviste på en skole i Ny Caledonien, mens begge senere tog arbejde i Tasmanien, hvor de blandt andet hjalp med at høste kirsebær, oliven og druer.

Fire år blev til næsten ti

Da Christophe oprindeligt lagde planen, skulle jordomsejlingen tage omkring fire år.

Sådan gik det ikke.

Carina og Christophe fandt ud af, at de foretrak at blive længere de steder, de nåede frem til.

Alene i Patagoniens kanaler brugte de omkring et år.

I Stillehavet valgte de også den langsomme løsning. I stedet for at forsøge at krydse hele oceanet i én sæson brugte de mere end tre år på øhop og nåede blandt andet Robinson Crusoe Island, Påskeøen og Pitcairn.

Det gjorde jordomsejlingen til langt mere end en jagt på sømil.

Stadig om bord efter 13 år

Da parret endelig krydsede deres eget spor ved Brasilien, var jordomsejlingen gennemført.

Men de stoppede ikke.

13 år efter den oprindelige afsejling boede Carina Juhhova og Christophe Mora fortsat permanent om bord på L’Envol.

Om vinteren opholdt de sig i det sydlige Frankrig, mens de resten af året fortsatte med at udforske Nordeuropa. Da deres beretning blev skrevet, befandt de sig i Skotlands Indre Hebrider med Isle of Skye som nærmeste kulisse.

Den lille Django 770 blev dermed ikke bare et middel til at sejle jorden rundt.

L’Envol blev deres hjem – og et eksempel på, at langturssejlads stadig kan gennemføres med en lille båd, et meget begrænset budget og et bevidst fravalg af en stor del af den komfort, som i dag findes på moderne turbåde.

Følg dem her: intothewind.fr/english/