Gå til hoved-indhold
Fyn rundtTur
Det ser imponerende ud når flåden af gamle træskibe folder råsejlene ud. Foto: Fyn-rundt.dk

Fyn Rundt for bevaringsværdige skibe

Du kan få stillet lysten til egetræ, tovværk og kofilnagler på Fyn i den kommende uge.

Af katrine bertelsen |

Søndag d. 25. juli starter ”kapsejladsen”Fyn Rundt, for mange af Danmarks gamle bevaringsværdige skibe.

Fra d. 25. – 30. juli mødes nogle af Danmarks store bevaringsværdige sejlskibe til kammeratlig kappestrid på havet og hygge i havnene. Der er tilmeldt ca. 30 både til sejladsen, der starter mandag med etapen Fåborg/Middelfart.

Om aftenen ligger alle skibene sammen i havnen. Der er havneaktiviteter og masser af muligheder for at få sig én på "opleveren".

Udover selve sejladsen er der mange arrangementer på land, i de forskellige byer skibene anløber. Du kan f.eks. høre ”Svenne & Ib” i Middelfart med sange fra de varme lande og de hjemlige kyster, og tage på kunsthåndværkermarked i Maritimt Centers pakhus i Svendborg.

Plads til gæstesejlere

Flere af skibene tager også dagtur-gæster med ombord. Kontakt Maritimt Center Danmark for at høre hvilke skibe der har ekstra plads.

I 2010 prøver det største af skibene, bramsejlsskonnerten Maja, for første gang udelukkende at sejle med dagtur-gæster. Billetter til en enkelt etape kan købes på turistbureauerne i anløbshavnene.  

Hvis du vil med, så klik på linket herunder, og læs mere om hvordan du kommer med.

www.maritimtcenter.dk

Du kan læse det fulde program her: www.fyn-rundt.dk

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader