Gå til hoved-indhold
En del medlemmer har meldt sig ud af Danboat på grund af det her med to udstillinger samme år, siger Arne Bøge til minbaad.dk. Foto: Troels LykkeKort Nyt
En del medlemmer har meldt sig ud af Danboat på grund af det her med to udstillinger samme år, siger Arne Bøge til minbaad.dk. Foto: Troels Lykke

Vox pop: Stort nej til to udstillinger i samme år

5 udstillere ønsker tidligere rytme med udstillinger i København i lige år og i Fredericia i ulige år. Flere har nu meldt sig ud af brancheforeningen, Danboat, på grund af ny udstillingsstruktur.

Af Troels Lykke |

Gert Toft, Pantaenius, Skive:

Det er urimeligt at der er to udstillinger i samme år. Det er måske sjovt nok at prøve det et år, men det er for dyrt at være to steder, især hvis man har mange både der skal flyttes.

Hos Pantaenius er vi i forvejen på seks bådudstillinger om året. Nu må vi tage debatten om det og vi er nødt til at blive enige i brancheforeningen (Danboat).

Nu er der ikke et uvæsentligt mindretal, som udstiller begge steder, faktisk vil jeg tro at halvdelen af alle her i Fredericia også udstiller i Bella Center

Arne Bøge, Bøges Både, Lunderskov:

De fleste udstillere vil gerne have det som i gamle dage, hvor der udstilles i forskudte år med Fredericia i ulige år og København i lige år.

En del medlemmer har meldt sig ud af Danboat på grund af det her med to udstillinger samme år og vi overvejer at gøre det nu. Vi har hørt at der allerede er mange, der har meldt sig ud af Danboat på grund af den sag her.

Vi vil fortsat udstille i Fredericia, men gør det ikke mere i Bella Center, det er for besværligt og dyrt og vi mener at der er en meget bedre købekraft i Fredericia end i København.

Kaj Ove Jensen, Bådcenter Syd, Øsby Smedene, Øsby:

Jeg har lige meldt mig ud af Danboat på grund af den nye udstillingsstruktur, jeg har ellers været medlem i 25 år. Men Danboat vil ikke arbejde for det som medlemmerne vil have.

Jeg vil sige, at det er en fadæse, at Danboat har sørget for at Bella Center holder udstilling i samme år som Fredericia Messecenter plejer at gøre det.

Det med at Bella Center skal være mere international giver ikke mening, når 90 procent af alt salg går til indenlandske kunder, så lige den del rager mig en høstblomst.

Uanset hvad Danboat gør så vil Fredericia udstillingen blive, vi jyder laver ikke så meget ballade, men man skal ikke træde os over tæerne.

Vi ønsker bare at gå tilbage til den gamle rytme med udstillinger i København i lige år og i Fredericia i ulige år.

Peter Helleskov, Palby Marine, Kolding:

Jeg håber og tror på, at det bliver sidste år med to indendørs bådudstillinger i samme år i Danmark. Jeg syntes klart, at Fredericia skal blive, for vi føler det er en succes her.

Jeg håber man finder en løsning, så Bella Center ikke skal køre i 2013, når Fredericia Messen også er der i det år.

Keld M. Pedersen, Polaris Electronics, Aalborg:

Ved at køre to messer samtidigt, så risikerer man at lukke messerne herhjemme og det kan ske ved at begge messer bliver for små og uinteressante.

To messer samtidigt er helt hen i vejret. Vi skal tilbage til den gamle rytme ellers bliver messerne i København og Fredericia ikke store nok. Og er de ikke store nok vil folk bare tage til udstilliger i Hamborg eller Göteborg.

I år har vi droppet at udstille i Bella Center.

www.baadeibella.dk

www.boatshow.dk

I Både i Bella laver vi samme vox pop og spørger udstillerne i København om de har løsningen på bådmesse-strukturen i Danmark.

Troels Lykke

Motor
content-loader
content-loader
content-loader