Super-DM – en god ide - men penge efterlyses
Dansk Sejlunion inviterede DM-klasserne til møde mandag i Idrættens hus i Brøndby. Der var bred opbakning til flere større stævner, med flere klasser samlet, men sponsorer eferlyses.
31 repræsentanter for ca. 15 klasser med DIF-DM, DS-DM & JDM/UDM status og enkelte andre, satte i går aftes hinanden stævne i Brøndby, for at snakke om kapsejlads fra flere vinkler. Vi var med til mødet.
Måleter at flere skal sejle kapsejlads. Strategiener, at det skal være mere synligt for de unge, hvilken vej de kan gå i deres udvikling som sejlere – fra junior- til voksenklasser – for joller/windsurfing/kiteboarding/flerskrog/kølbåde og for OL/ikke-OL-klasser.
Super DM
Strategioplægget skriver: Super DM – klasser skal samles under samme arrangementer m.h.p. at skærpe sejlsportens profil, dels overfor yngre og/eller nyere sejlere, dels overfor offentligheden.
Emnet optog deltagerne meget, og der var overvejende bred opbakning til flere større stævner, med flere klasser samlet. Sportsbådsstævnet i Hellerup i august 2010 blev fremhævet som et godt eksempel på et stævne med flere klasser samlet.
Dog var der en vis nervøsitet, for hvilke klubber der kunne løfte rigtig store stævner, og på nuværende tidspunkt kan de klubber tælles på få fingre.
Der blev også efterlyst modeller til samarbejde klubberne imellem. DS blev opfordret til at “presse” og hjælpe klubberne til at samarbejde om større stævner.
Problemet med at skaffe sponsorer til stævner blev vendt. Her blev DS bedt om at hjælpe med arbejdet med at skaffe sponsorer. Det blev påpeget:
“At som det ser ud lige nu, er der kun ganske enkelte kommercielle klubber, der har mandskab til at jagte sponsorer, her kunne DS hjælpe de øvrige klubber og klasser.”
DM-klasser
Strategioplægget skriver: DM-klasser– der afholdes henholdsvis DIF-DM og DS-DM – Nogle klasser er i fremgang og andre kan ikke længere samle samme interesse som tidligere – Derfor er også ved at være tid til at vurdere klassernes DM-status fremadrettet (efter 2011).
Her vred klasserepræsentanterne sig noget, og stort set var ingen interesserede i at ændre på DM-statutterne.
Rasmus Knude fra CB66-klassen mente, at reglerne for at kunne afholde et DM var lidt for skrappe for nye klasser.
De fleste mente at det regulerede sig selv, at når klassen var blevet for lille, er der bare ikke mulighed for et officielt DM. Men alle var enige om at det skal være objektive kriterier der afgør, hvem der kan få et DM.
Efter de to emner var der spisepause, før der skulle tages hul på aftenens øvrige emner. Anden del af mødet kan du læse om her, i morgen.