Danish Yacht: Fra superyacht til offshore
Danish Yacht i Skagen, der indtil nu har at bygget superyachts, vil nu også producere servicefartøjer til offshoreindustrien, efter værftet har tabt millioner på superyachts.
”Vi har to parallelle forretningsområder, som vi koncentrerer os om. Hvor vi tidligere kun har lavet super-yachter, og så en enkelt ordre til søværnet, så vil vi i fremtiden koncentrere os om det, vi kalder de grå både, som er mere kommercielle både, som er offshore-både til at servicere offshore-industrien, eller mere specifikt vindmølleindustrien, og så samtidig fortsætte med at lave superyachter”, siger adm. direktør Henry Kirkegaard, direktør Danish Yacht, til 24 Nordjyske.
Det nye forretningsområde startes op med en kontrakt på de første fem servicefartøjer i lommen. De skal bl.a. bruges til at sejle teknikere til og fra offshore vindmølleparker.
Direktøren forventer, at den nye satsning kommer til at betyde en fordobling af den nuværende medarbejderstab, så værftet fremover vil få 50 ansatte.
Danish Yacht har allerede landet den første ordre på fem servicefartøjer.
Kilde: 24 Nordjyske